Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Europæisk sprogdag fejres med rap på fremmedsprog

På søndag er det europæisk sprogdag. Det blev i dag fejret med et stort rap-arrangement i Verdenskulturcentret på Nørre Allé i København. Her kunne elever prøve kræfter med mikrofonen på enten dansk, tysk, fransk, spansk eller italiensk.

Big Naimi taler spansk med nogle af sine fans

Foto: Christian Deichmann
Christian Deichmann
Start debatten
24. september 2010, kl. 17:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Køen når helt ud til vejen, og mens tunge beats vælter ud gennem døren, står eleverne på asfalten foran Verdenskulturcenteret. Indenfor i lokalet er der kun plads til to hold af 200 elever i løbet af dagen, men over 1000 elever står på venteliste. De kan kun håbe på, arrangementet bliver gentaget næste år. Det er tredje år, arrangementet bliver holdt. Bag initiativet står Europa-Kommisionens Generaldirektorat for Oversættelse, Goethe Institut Dänemark, Det Italienske Kulturinstitut i Danmark, Den Franske Ambassade og den spanske sprogattaché.

Europæisk Sprogdag

Forud for dagens begivenhed har en konkurrence fundet sted. Folkeskole- og gymnasielever har givet deres bud på en raptekst på enten tysk, fransk, spansk eller italiensk. Bidraget skulle som minimum fylde et vers med fire linjer i fire takter, og vinderen af førstepræmien får lov at indspille deres nummer med professionelle rappere og udgive det på cd.

Dørene bliver slået op, og de vrimler ind i lokalet i et stort virvar. Fem rappere står klar på scenen og har varmet pladespilleren op.

"Velkommen til en crazy dag med sprog", råber J Spliff ud af højtalerne. Han er dagens vært og benytter lejligheden til at minde eleverne om, at de hellere må tage sig sammen og åbne sprogørerne lidt mere, end han gjorde.

"Formålet med dagen er at fremme og fejre europæisk sprog. Jeg var selv skide doven som knægt, så tv og hørte plader, så i dag taler jeg kun dansk og engelsk".

Rappere med lærerkasket

Wafande, en af de fem rappere, har fået stukket mikrofonen i hånden og serverer det franske sprog med tunge hiphop beats.

"Allesammen op med hænderne. Sig wesh wesh!", brager det ud til publikum. Eleverne besvarer Wafande både med hænder og wesh. Wesh betyder yes på fransk, forklarer han, og begynder hurtigt på at brække det franske sprog ned. Afledt af det engelske breake it down. En frase der optræder mange gange henover formiddagen.

Efter en kort koncert, hvor hver af de fem rapper på dansk, tysk, fransk, italiensk og spansk lukker op for en lyrisk godtepose, er det elevernes tur til at lave lækkerier.

"I sidder ikke bare på jeres røv i skolen, så det gør vi heller ikke her", lyder det fra J Spliff gennem højtalerne. Bens, der er dagens tyske rimsmed, får hurtigt samlet en 8. klasse. rundt om sig. Efter en del diskuteren frem og tilbage udpeger klassen en dreng, som skal øve teksten sammen med Bens. De andre rappere har også travlt. Nogle elever kommer for at få gode råd. Konstruktiv kritik. Andre, især pigerne, for at få autografer.

Rap er ikke skønsang

"Det gode ved rapmusikken er, at eleverne ikke behøver at kunne synge for at være med. Det begrænser normalt en masse elever, men i dag er alle ligestillede på det vokale plan", siger Uta Sterr-Sørensen fra Goethe Institut Dänemark. Hun glæder sig over at se eleverne blive aktiveret og at se andre sprogfag end det engelske få opmærksomhed fra eleverne.

Eleverne skal op på scenen, hvis de ellers tør. Men det kniber lidt med modet. En dreng forsvarer sig overfor sin lærer med et "jeg skal på toilettet". Men den falder læreren ikke for: "Ikke alle de tricks. Kom nu, I har jo øvet det", prøver han.

Bens 8. klasse står klar oppe på scenen. Sammen med Bens rapper den udvalgte dreng tyskteksten for de godt 200 andre elever i lokalet. Teksten kredser om sætningen Wenn du gute music liebst. Han bliver mødt fra salen med begejstrede tilråb, og han får da også lov til at gentage succesen og fremføre teksten to gange. Han smiler og tager i mod de klargjorte big up fra klassekammeraterne.

"Fis op og dans"

Wafande slutter arrangementet af med noget af en overraskelse. Sommerens store dansenummer, den franske Alors on Dance med Stromae, får en ordentlig tur i den sproglige vridemaskine. Fis op og dans lyder nummerets omkvæd på dansk. Eleverne er vilde med det. Efter et ordentligt bifald åbnes dørene ud til den friske luft. Der er nu en halv time til, at næste hold kan komme til.

Vinderne af raptekstkonkurrencen vil blive offentliggjort efter dagens arrangement. Se link til højre for artiklen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Europæisk sprogdag fejres med rap på fremmedsprog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS