EU bygger om

Gratis undervisningsmateriale fra Europa-Kommissionen er ensidigt og svært at læse

Tilfældet ville, at dette skrift dumpede ind ad brevsprækken i selskab med Folkeskolen, netop den lørdag hvor forhandlingerne om EUs forfatningstraktat brød sammen. Man kan herefter diskutere, hvor efterspurgt brochuren bliver som undervisningsmateriale, men det er et undervisningsmateriale, der findes på markedet. Derfor anmeldes det her.

Lignende materialer fra EU-Kommissionen udsendt på denne vis har tidligere givet tæt trafik på bladets debatsider. Men jeg håber, at læserne er opmærksomme på, at der ikke er tale om en anmeldelse af EU som projekt eller en vurdering af, hvorvidt unionens institutioner er bygget hensigtsmæssigt op.

Heftet indeholder et par beskrivende artikler, i form og stil vredet noget ud over det neutralt fremstillende. Journalisterne vil øge kendskabet til noget, der fremstilles som en god idé, nemlig forfatningstraktaten. Som en væsentlig kvalitet angiver de, at traktaten rydder Nice-traktaten fra 2000 af bordet. Det er nyt for mig at se Europa-Kommissionens medarbejdere beskrive det gældende grundlag for EU-samarbejdet som et makværk, men det gør de ikke desto mindre.

Der er strøet en række EU-venlige citater ud over siderne, Dansk Industris direktør får lov til at fremføre hele to. Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen citeres kun for en kritik af forfatningsarbejdets tidsplan. Journalisterne har ikke kunnet finde personer, der var kritiske over for traktatens indhold.

Sprogligt appellerer artiklerne ikke til eleverne i folkeskolens ældste klasser. Jeg medgiver, at opgaven heller ikke er helt enkel. Man kan ikke komme uden om, at institutioner i forbindelse med EU har lange navne, og at nøglebegreber kan være halsbrækkende prøv selv at sige »subsidiaritetsprincippet« tre gange i træk. Det kan journalisterne ikke gøre for. Men de behøver ikke at skrive »den allerede fremherskende tendens«. Eller »med initiativretten får fællesskabet mulighed for at agere på alles vegne og blive en seriøs aktør«. En faktaboks om, hvilke elementer der indgår i traktaten, er god, klart og neutralt beskrevet. En anden, der angiver at ville forklare, hvad udkastet egentlig handler om, er uforståelig med sit passive sprog og uforklarede flommebegreber.

Grafikeren har fået lov til at lege med alle virkemidlerne. Det er muligt, at målgruppen finder det smart. Jeg synes, det er rodet, og nogle af siderne er trykt på tonet, flimrende baggrund. En stor tegning forestiller en indædt skovhugger, der motorsavsmassakrerer en skilteskov med paragraffer, der viser i forskellige retninger. Er det en passende illustration til en artikel, der handler om veje til at få forenklet lovgivningen?

Udgivelsen har næppe været helt billig. Udgiverne ville have fået meget mere for deres penge, hvis de havde overladt opgaven til professionelle.