Étsprogspolitikken er lykkedes – til skade for børnene

En helt ny undersøgelse fra den svenske myndighed Skolverket viser, at de tosprogede elever, der får modersmålsundervisning, i gennemsnit får bedre karakterer end de svenskfødte børn og de tosprogede, der har fået undervisning i svensk som andetsprog.

Rapportens forfattere vurderer, at eftersom modersmålsundervisningen er et tilbud om ekstra undervisning efter skoletid, kan en del af forklaringen på de højere karakterer være, at disse børn har en højere studiemotivation. Men de tror ikke på, at motivationen som eneste faktor skulle kunne resultere i så meget højere karakterer i 16 forskellige fag sammenlignet med elever, der ikke har fået modersmålsundervisningen. Derimod vurderer de, at elevernes og forældrenes motivation kan forstærke den positive effekt af gode kundskaber på modersmålet på elevernes evne til at lære andre sprog og fag.

Kun 5.000 af Danmarks cirka 70.000 tosprogede skoleelever modtager i dag modersmålsundervisning. Siden 2002 har kommunerne kun haft pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn, der stammer fra EU, Norge, Island, Liechtenstein, Færøerne og Grønland.

»Kortlægningen afdækker, at statens étsprogspolitik over for etniske minoritetselever fra tredjelande stort set er lykkedes«, konstateres det i rapporten »Danmark har ondt i modersmålet«.

Undervisningsminister Bertel Haarder ryster ikke på hånden: »Regeringens politik er at sætte turbo på dansk - dansk - dansk«, siger han til Undervisere.

Lovgivningen er diskriminerende, mener Bergthóra S. Kristjánsdóttir, der forsker i undervisning af tosprogede elever på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Den gør forskel på børn, der stammer fra Europa, og børn, som kommer fra resten af verden, siger hun.

Hun og forskerkollegaen Lene Timm hævder, at diskriminationen i lovgivningen smitter af på hele skoleverdenen. Resultatet er, at de tosprogede elever behandles som sorte, mens resten er hvide, siger de.

Det kan kun gå galt, mener de. En ny undersøgelse af uddannelsesmønstre gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser da også, at indvandrere og deres efterkommere forlader grundskolen med markant dårligere kvalifikationer end andre, og at det langtfra alene kan forklares med sociale forskelle.

»Lovgiverne har tænkt, at hvis bare vi får fat i de tosprogede børn i god tid, så kan de blive til etsprogede skoleelever. Ved at minimere den sproglige og kulturelle påvirkning, som børnene bliver udsat for i hjemmene, så skal de nok lære at tale dansk. Al forskning viser, at det ikke er tilfældet, og at alle taber ved denne tankegang«, siger Lene Timm. |