Af Anton Fiandbo Petersen
107 sider, 189 kroner
Borgen
- Mennesker har ansvar - Dyr er ansvarsløse. Det er udgangspunktet for 'Etik og dyr', der således fuldt ud overlader det til mennesket at påvirke den fremtidige udvikling.
Her behandles næsten alle tænkelige emner. Lige fra vores syn på rotter og andre skadedyr over husdyr, kæledyr og forsøgsdyr til sport, jagt, dyrekampe, zoologiske haver og cirkusaktiviteter. Bogen giver også udblik til andre dele af verden og stiller spørgsmål ved, om det er etisk korrekt, at folk i for eksempel ulande på grund af omstændighederne har et helt andet forhold til dyrevelfærd, end vi har.
På de ældste klassetrin kan denne bog om dyr og vores brug af dem være med til at lægge op til en alsidig og afbalanceret debat om dyrevelfærd og vores holdninger til såvel produktion som forbrug og husdyr som menneskemad. Dens layout er særdeles traditionel og kedelig, men indholdet præsenteres klart og overskueligt og er lige til at gå til for elever på de ældste klassetrin. Bogen kan bruges til at belyse emnet i såvel en klasseundervisning som i en individuelt valgt opgave.
- Edderkopper og biller træder vi stadig på som voksne.
Kaare Øster
Etik og dyr
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.