Et værksted er månedens gode eksempel

"Projektet går ud på at få en praktisk/musisk dimension ind omkring den almindelige undervisning for de elever, der har nogle anderledes behov for at lære. Det er først og fremmest de elever, der har svært ved at forholde sig til den boglige del af undervisningen. De lærer bedre ved at bruge hænderne", forklarer skoleleder Lars Olsen om projektet 'Værkstedet', som Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening har kåret til månedens gode eksempel i februar.

Praktisk matematik

Hver fredag knokler elever fra 6. til 8. klasse på Aars Skole i et cirka 100 kvadratmeter stort shelter. Her hamres, saves, mures, måles op og beregnes. Men det er ikke kun søm, der hamres i. Også den matematiske viden, som mange af eleverne synes er så svær at læse sig til, ser ud til at blive banket på plads.

"Vi bruger en del matematik til beregning af mål og den slags. På den måde bliver eleverne opmærksomme på, at 'det der matematik skal vi jo rent faktisk bruge til noget. Det vi læser om i en bog, skal vi bruge nede i værkstedet, i stedet for det bare er en opgave, jeg løser på et stykke papir - kun for at få en ny, når jeg er færdig'", siger Karsten Bjerregaard, lærer og tovholder på projektet.

Karsten Bjerregaard oplever, at konflikterne på skolen er blevet færre efter projektet begyndte for halvandet år siden. Eleverne bliver simpelthen mere åbne overfor hinanden ved at skulle løse en opgave i fællesskab. Samtidig oplever den enkelte elev, at selvtilliden stiger.

"Selvtillidsmæssigt ser de lige pludselig, at de kan finde ud af noget. Og at der er nogen, der lægger mærke til, hvad det er de laver. For eksempel spørger de andre lærere jo til, hvor langt vi er kommet med projektet. Det er med til at give dem et billede af, at det vi laver, har en værdi", siger Karsten Bjerregaard.

Han tilføjer, at det har en gavnlig effekt på elevernes generelle undervisningsforløb, at de oplever at kunne honorere krav:

"Det har en afsmittende effekt på den øvrige undervisning. Man kan sige til dem: 'Jeg har set, hvor meget du kan i værkstedet, så jeg er sikker på, du også godt kan klare en side i din engelskbog'".

Supplement - ikke erstatning

Både Lars Olsen og Karsten Bjerregaard understreger, at projektet netop skal ses i sammenhæng med den øvrige undervisning. Der er tale om et supplement til den boglige undervisning - ikke en erstatning.

"Værkstedet skulle også gerne være med til at fortælle eleverne, at de ikke kan komme uden om det faglige, hvis de vil have en håndværker- eller anden uddannelse. Vi vil prøve at vise eleverne forskellige alternative veje ind i den videre uddannelse efter folkeskolen. Det kan for eksempel være med et godt samarbejde med den lokale produktionsskole, som kan være med til at gøre eleverne klar til et eventuelt forløb på teknisk skole. Både fagligt og praktisk", siger Karsten Bjerregaard.

På trods af kåringen som månedens gode eksempel hviler skolen ikke på laurbærrene. De gode erfaringer skal bruges til at videreudvikle projektet, der i sin nuværende form er målrettet matematik og fysik i udskolingen, til at omfatte alle klasser og alle fag.

"Vi startede med udskolingen, fordi det var der, vi umiddelbart oplevede det største behov for at lære ved at bruge hænderne. Men vi arbejder med tanken om at inkludere den praktisk/musiske dimension i hele skoleforløbet og i alle fag. I indskoling og mellemskolen bliver der måske lidt mere fokus på det kropslige og det bevægelsesmæssige", siger skoleleder Lars Olsen.

Karsten Bjerregaard tilføjer:

"Vi vil gerne have koblet læsningen bedre på. Vi snakkede for eksempel om, at eleverne skulle sætte sig ind i reglerne for skorstene i forbindelse med opførslen af udekøkkenet, så de kunne se, at læsning også skal bruges til noget. At man ikke kun skal læse, fordi læreren siger, at man skal."