Måske kunne striden mellem Tvindskolerne og Undervisningsministeriet være blevet løst på en lempelig måde, hvis parterne havde været mere interesserede i at finde en løsning.
Det mener Else Hammerich, der er leder af Center for Konfliktløsning.
- Det har været et trist forløb. Hvis Tvindskolerne havde været mere åbne for en dialog om deres økonomi og pædagogik, og embedsmændene i Undervisningsministeriet havde været mere fleksible, kunne det være endt anderledes. Hele sagen har været grebet kluntet an, og man kan kun håbe, at de gør sig mere umage en anden gang.
Selv om Else Hammerich er kritisk over for måden sagen er blevet behandlet på, er hun ikke i tvivl om, at den kollektive pædagogik, som Tvindskolerne var pionerer for, vil overleve i Danmark.
- Pædagogik, der bygger på fællesskab, er så rodfæstet i Danmark, at den fortsætter og udbygges også uden Tvind. Der er mange spændende tiltag, blandt andet i efterskole- og højskolemiljøerne, siger Else Hammerich.
Dorte Bennedsen (S), der var undervisningsminister fra 1979 til 1982, siger, at Tvind var det første sted i Danmark, hvor man forsøgte at kombinere teori og praksis i undervisningen, og det var derfor hun i sin tid tillod skolesamvirket på trods af en række sager.
- Som barn gik jeg selv på Københavns Kommunes forsøgsskole, Emdrupborg. Senere, da mine egne børn kom i skole, kunne jeg se, at mange af de ting, der var blevet afprøvet på Emdrupborg, var blevet en del af folkeskolens hverdag.
På spørgsmålet om hun fortryder, at hun ikke greb ind over for Tvind dengang, svarer Dorte Bennedsen, at man skal passe på med at udtale sig om, hvad man ville have gjort, hvis man dengang havde vidst dette eller hint.cj
Et trist forløb
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.