Et superDASK af en danseforestilling

Superskøn og latterbrølende morsom forestilling leveret af to dansere og to musikere.

Det begynder egentlig så stille og roligt med tre kække kontorfyre, som keder sig foran deres computere, lige indtil en rengøringssild dukker op. Derfra kommer forestillingen mere og mere i omdrejninger for til sidst at ende i en tornado af energiudladninger, originale danse, stomp på computer, plasticspand og maveflæsk, hylende morsomme tegnefilmsindslag og tempofyldte kampdanse. De medvirkende tager os med på en drøm af en rejse med tjekkede amerikanerfyre i åben sportsvogn for fuld musik, med fly til Bahamas ledsaget af en lækker stewardesse, som får fyrene til af vride halsene af led for se og savle, for til sidst at ende på en hvid sandstrand med havbrus og vind i palmerne. Og her forvandler strandløverne sig overraskende og pludseligt til gøende søløver, som fodres med sild af deres dyrepasser. ... Så kunne publikum næsten ikke mere. Latteren fyldte den fuldt oplyste gymnastiksal, så folk næsten blev pinligt berørte over deres egen overgivende hulken. Der er komisk talent i det hold, men Tomas Sandberg tager prisen, når han mimer til tegnefilmslyde, eller når han med begavet komik disker op med pasta til en lækker italiensk godte. Med stor italiensk kokkekunst for begyndere skaber han en fettucine al dente af kontorledninger med tilhørende pizza af museplade, som bages i den glohede computerovn. Vi når både at associere til kokken fra Muppet Show og den italienske restaurantejer i Lady og Vagabonden.

Der er meget i denne forestilling, som skal honoreres. Thomas Sandberg for computerpercussion, så det rytmer i kroppen, og man danser på stolene. James Crabb for forestillingens poetiske side med levende harmonika, som taler sit eget sprog. Risenga Mangezi for drengerøvet maskulindans, så drengene rundt om på de danske skoler må kaste sig over capoeira eller breakdance efter at have set forestillingen. Og Anja Jørgensen for at holde drengene i skak med et overbevisende og sensuelt blik og med smygende bløde bevægelser. Om det er forestillingen, som sender performerne på en flyvetur, eller det er performerne som får forestillingen op at flyve er ikke til at sige, men det er en sand fornøjelse at være vidne til en danseforestilling, hvor man mærker glæden og entusiasmen ved at bevæge sig langt ud over scenekanten. Man kan ligeså godt bestille en workshop til eleverne med det samme, for det her vil de selv prøve.

Mette Stentoft