Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

Et overblik over forskning i matematik

Matematiklærere kan nu finde inspiration om undersøgende matematik, kompetence- og stofområder, it, undervisningsdifferentiering og den sproglige dimension i undervisningen i et review på 11 artikler, undervisere fra professionshøjskolen UCC har skrevet om faget op til en række matematikkurser med støtte fra A.P. Møller-fonden.

Matematik er også måling, vejning og at aflæse måleinstrumenter

Foto: Helle Lauritsen
Helle Lauritsen
3 kommentarer
16. september 2015, kl. 15:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Underviserne har sammen udvalgt en række artikler, der præsenterer nyere, forskningsbaseret viden og eksempler på denne videns betydning for folkeskolens matematikundervisning, skriver fire undervisere fra UCC, Heidi Kristiansen, Niels Johnsen, Eva Rønn og Thomas Kaas i forordet. Hent reviewet via linket til højre.

Læs review om matematik

Læs rapport om matematikvanskeligheder

Anledningen til matematik-reviewet er, at DLF har søgt A.P. Møller-fonden og fået 4,8 millioner kroner til en række regionale efteruddannelseskurser for lærere i matematik, engelsk, tysk og fransk, idræt samt håndværk og design. Mange af kurserne har allerede fundet sted, men det første matematikkursus gennemføres sidst i denne uge.

Idrætslærere får kompetenceløft og hoftesving

Ord på måling

Geometri og måling i indskolingen er et af emnerne. Her beskriver forskere fra Freudenthal Institute ved universitetet i Utrecht hvordan eleverne kan arbejde med forskellige størrelser - areal, rumfang, længde, væg og tid. Og hvordan de udvikler et sprog til at tale om måling. Eleverne kan arbejde med at sammenligne og ordne efter størrelse, de kan måle rumfang med kopper eller skridte en længde af og så kan de prøve at aflæse måleinstrumenter. Fordi alt dette er grundlaget for arbejdet på senere klassetrin.

Reviewet henviser til en artikel herfra. Mange af de andre tekster, der henvises til, er fra bøger så derfor henvises tit til biblioteket for at få fat i de omtalte tekster.

En anden tekst er egentlig et foredrag om CAS (Computer Algebra System) i matematikundervisningen. Foredraget er holdt af Keith A. Nabb, der underviser ved Moraine Valley Community College i Illinois, USA. Han forsker i elevers matematiske tænkning og ræsonnement og i brugen af teknologi i matematikundervisningen. Det handler om, hvordan man bedst muligt bruger computere i matematik.

En forskningsoversigt over talblindhed (dyskalkuli) fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - diskuterer matematikvanskeligheder og undervisningsdifferentiering. Her deles matematikvanskeligheder op i tre typer: 1) Problemer med tal 2) Problemer med sprog og 3) Manglende hverdagserfaring. Der er mange grunde til at børn (og voksne) kan have matematikvanskeligheder.

Der er også artikler om tal og algebra, om statistik og sandsynlighed, om den sproglige dimension i faget. Med henblik på den undersøgende matematikundervisning udfordrer professor Ole Skovsmose opgaveparadigmet og understreger betydningen af en kritisk matematikundervisning, så kritiske elementer bliver en del af elevernes matematiske kompetencer.

Læs review om matematik til højre for artiklen

Kursisterne på første matematikkursus i Ringsted har skrevet Lærer-til-lærer indlæg. Læs her:

A-HA! Der var den!

Langt fra virkeligheden findes virkeligheden

Berigende matematikkursus i Ringsted

Rollemodellering

Valuta for pengene

Der er meget man ikke ved

Tæl til tre, også i 9. klasse

Kursus i Ringsted

Eksempel på kommunikationskompetence i praksis

Youtube i matematikundervisningen

Syng de 30 streger

Terningkast i indskolingen

Kompetenceboost

Geometri i spil (indskolingen)

At lære som lærer

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et overblik over forskning i matematik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS