Et løft til læreruddannelsen

Professionalisering og videnskabelig metode på vej mod en enhed

Læreruddannelsen er blevet en professionsbacheloruddannelse: profession lærer. Nøgleordene er »akademisk arbejdsmåde« og »videnskabelig metode« med sigte på lærerarbejde. Samspillet mellem undervisningsfag (fagdidaktik), pædagogiske fag og praktik skal dokumenteres i arbejde med en bacheloropgave på fjerde årgang.

Tre årgange har været i gang med opgaven, og der foreligger et solidt og bredt dækkende evalueringsmateriale, som må give seminariernes lærere og studerende anledning til at fokusere på arbejdet frem til nu og vurdere det med henblik på justeringer, ændringer og styrkelse af kvalitet. Dette gælder både arbejdet med selve opgaven og arbejdet med kvalificering af læreruddannelsens praksissamspil i hele uddannelsesforløbet. Observation, dokumentation, analyse, argumentation og skriftlighed er i søgelyset.

Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen har på grundlag af flere hundrede opgaver og dialog med seminarielærere skrevet en omfattende problemsøgende, instruktiv og diskuterende rapport. Og »Unge Pædagoger« har i tidsskriftet samlet en smuk buket artikler, hvor Frits Hedegaard Eriksen tænker bacheloropgaven sammen med den danske læreruddannelsesmodel, hvor Jette Gottschau og Lars Grønbæk efterlyser elevperspektivet, og hvor Hanne Møller dokumenterer og problematiserer vejledning og arbejde med skriftlig fremstilling. To tidligere lærerstuderende bidrager med egne erfaringer med opgavearbejdet. De to udgivelser går fint sammen og støtter hinanden.

Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen vurderer bacheloropgaven som en god opgave og en god eksamensform. I deres bog peger de ømme punkter ud i skarpe og træffende analyser. De bringer eksempler på gode og dårlige løsninger af opgaven og på faldgruber, som man må se at undgå. De er konstruktive, instruktive og handlingsanbefalende. Et udvalg af problemer og forhold, de behandler, er

den gode problemformulering og dens brug som styrende for opgavearbejdet

vidensbrug frem for vidensreproduktion

integration af faglige og pædagogisk faglige analyser

behovet for udgangspunkt i praksis og praktik og i en empiri fra skoleforskning.

Hertil kommer afsnit om opgavestruktur og -sprog, vejledning i opgaveskrivning samt vurdering og bedømmelse af både skriftlig opgave og mundtlig eksamination.

Bogen kan læses som spændingshistorie og bruges som håndbog.

Mit hovedspørgsmål til bacheloropgaven har været, om professionsrettethed og kombinationen af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode skulle komme til at pege hver sin vej. Hvis det var tilfældet, kunne det resultere i en dekvalificering af professionsarbejdet. I forfatternes fortolkninger er det ikke tilfældet, tværtimod. Her kan resultatet blive en ændring af fagforståelser i linjefag til det bedre og en bedre forståelse af ideen bag de pædagogiske fag. Nu skal erfaringerne så bare tages i brug.