Ét handicappet barn kan koste lejrskolebudgettet

Politikere fra Folketingets Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra organisationerne var inviteret, men høringen om den vidtgående specialundervisning var præget af stor enighed, da det kun var SF, Socialdemokraterne og De Radikale, der dukkede op. Venstres repræsentant meldte afbud kort forinden, så det kom mere til at handle om de fremmødtes fælles bekymring, når primærkommunerne efter 1. januar 2007 skal overtage specialskolerne end en diskussion med meget forskellige synspunkter.

"Kommunernes Landsforening siger, at pengene blot skal lægges ud på den enkelte skole. Det vil sige, at skolelederen skal beslutte, om der skal være flere dansktimer, undervisningstilbud til handicappede, lejrskole eller ny legeplads", sagde Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening."Det er urimeligt".

Georg W. Busch, der er leder af projekt 'Fremtidens Specialundervisning' i Frederiksborg Amt, fortalte, at sådan er det allerede i dag. Han har for år tilbage oplevet, at der skulle bygges en rampe til et barn i skole og SFO, og at barnet ikke var specielt velkommen.

"Det blev ikke sagt højt, men forældrene vidste, at det handlede om penge. Omkostningerne til rampen ville koste årets lejrskoletur", sagde Georg W. Busch.

"Det er en udgiftsstørrelse, der er svær at håndtere i det kommunale regi".

Og problemet bliver rigtig tydeligt, når man som i Frederiksborg Amt samtidig over en årrække har oplevet, at antallet af elever med Asperger er steget med 700 procent.

Reglerne skal være på plads

Næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, indledte høringen med at sige, at hvis primærkommunerne skal klare deres ansvar efter strukturreformen, forudsætter det, at lovgivningen er i orden, at der er fornøden retspraksis for børn og forældre, at der eksisterer fælles nationale regler, at underviserne har faglig ekspertise, og at økonomien til det hele findes.

Hovedproblematikken er de små handicapgrupper. Det bliver kun de store kommuner, der kan oprette tilbud af en rimelig størrelse, og størstedelen af specialtilbudene vil også i fremtiden modtage elever fra andre kommuner, lød det.

Flere understregede, at de ønsker en større rummelighed på skolerne, men at det ikke er ensbetydende med, at der er lagt op til besparelser.

Kredsformand Henrik Poulsen fortalte, at i Gladsaxe har PPR fået frataget visitationen af børn til specialundervisning. Den er flyttet over i central- og skatteforvaltningen. Og desuden blev der sidste år sparet omkring ti millioner kroner på anbragte børn.

Carsten Hansen, Socialdemokraterne, opfordrede deltagerne til at sende deres gode spørgsmål om fremtiden for den vidtgående specialundervisning til de tre fremmødte politikere, Margrethe Vestager fra De Radikale, Pernille Vigsø Bagge fra SF og ham selv. Så vil de tage spørgsmålene op i det videre arbejde.