Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Et halvt svar fra skatteminister om afgiftsfri bus

Skatteministeren vil vende tilbage med et svar, når Skat har undersøgt begrebet ”specialskole” nærmere. Det svarer skatteministeren Gitte Lillelund Bech fra Venstre, der har stillet spørgsmål i sagen om specialskolers mulighed for at købe en afgiftsfri bus.

Helle Lauritsen
Start debatten
14. februar 2013, kl. 13:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Nyborg Heldagsskole har søgt Skat Odense om at købe en bus uden registreringsafgifter. Skolen har haft flere afgiftsfrie busser, men Skat gav afslag på ansøgningen.

Læs det foreløbige svar

Formand for skatteudvalget Gitte Lillelund Bech stillede i forrige uge et §20-spørgsmål til skatteminister Holger K. Nielsen. Hun spurgte, hvad ministerens holdning er, til "at Skat Odense uden videre ændrer praksis i vurderingen af afgiftsfri bus til f. eks. Nyborg Heldagsskole (en specialskole), der har haft 20 år med afgiftsfri bus".

Spørgsmål i Folketinget om afgiftsfri bus til specialskoler

Skatteministeren svarer, at han ikke kan gå ind i den konkrete sag. Han henviser til registreringsafgiftsloven om busser, der "anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner" og skriver, at Skat vil undersøge nærmere om en specialskole kan være en "lignende institution". Når Skats undersøgelse er afsluttet, vil ministeren vende tilbage med en endeligt svar. I det foreløbige svar skriver skatteministeren: "Skat har oplyst, at man i 2011 blev opmærksom på, at en specialskole ikke er et entydigt begreb, idet der kan være stor forskel på grundlaget for skolernes oprettelse og drift, herunder bemandingen af pleje- og behandlerpersonale. Det har desværre ikke været muligt for Skat indenfor svarfristen af få afklaret, hvilken betydning dette har fået i relation til Skats vurdering af, om en specialskole kan anses for en "lignende institution" i registreringslovens fritagelsesbestemmelse".

Specialskoler mister retten til afgiftsfri busset

I vurderingen om, hvorvidt en institution kan blive fritaget for betaling af registreringsafgift, ser man på, om hovedparten af klienterne er pleje- eller behandlingskrævende, om deres ophold på institutionen er af midlertidig karakter – under 3-6 måneder, og om der er tilknyttet permanent plejepersonale, samt om der foregår en egentlig pleje og behandling. Men Nyborg Heldagsskole har haft afgiftsfrie busser siden engang i 90'erne. Dengang fulgte tilladelsen institutionen. En anden specialskole fik i 2011 tilladelse til at købe en afgiftsfri bus. Skoleleder på Nyborg Heldagsskole Torben Juel Sørensen understreger, at eleverne går på skolen i op til ti år og er behandlingskrævende. Blandt andet bruges bussen til at køre eleverne ud i foreningslivet, på biblioteket og på ekskursioner. I det foreløbige svar henviser skatteministeren til en dom i Højesteret fra 2006. Her står, at der skal anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af begrebet "lignende institutioner". Men Skat og skatteministeren vender altså tilbage senere med et svar.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et halvt svar fra skatteminister om afgiftsfri bus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS