Et godt spørgsmål og et stridens æble

Hvad skal vi med historie? Spørgsmålet kunne være stillet af en af vore elever, men er en lidt fræk omformulering af titlen på denne bog.

Undertitlen fortæller noget overordnet om indholdet, men dette kan også med god ret beskrives som dele af historieundervisningens historie i Danmark, især hvad angår de overordnede retningslinjer. Og det er spændende historie, med visioner og nybrud, holdninger og debat, diskussioner og kampe, frustrationer og sejre - de sidste især halve. Og alt imens er der undervist i historie, for en stor del ganske uanfægtet af elefanternes kamp, og uden at græsset blev trampet ned. Men måske også lidt mere bevidstløst (men ikke formålsløst), end det var intentionerne i de skiftende læseplaner og vejledninger.

Det er bemærkelsesværdigt, så stor opmærksomhed historieundervisningen er blevet vist oppefra i systemet. Mens undervisningen fra omkring 1900 og til 1960 og Den Blå Betænkning foregik efter samme retningslinjer, er der kommet nye igen i 1974, 1977, 1981, 1984, 1995 og nu senest med 'Klare Mål'. Måske bortset fra Faghæftet i 1974, som blev kasseret af daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard, har det ikke været efter noget stort pres fra 'gulvet'. Hvilket måske er en af forklaringerne på, at så få praktiske undervisere vier de heftige kampe om børnenes sjæle nogen videre opmærksomhed.

To vigtige nøglebegreber er historiesyn og historiebevidsthed. Mens menigmand vel oftest ubevidst betjener sig af et idealistisk historiesyn - ikke sært, når der tænkes på fokuseringen på personer i medierne, hvor aktørerne er i stadig og ivrig kamp for at 'komme på' og tilrane sig æren, mens historien bliver til - synes vel de fleste faghistorikere, at det materialistiske historiesyn spiller en mindst lige så væsentlig rolle. En version af dette syn på historien er imidlertid det marxistiske, og her er en af de helt store anstødssten eller måske snarere et stridens æble. Historien handler også om de bestræbelser, der er blevet gjort for at få en materialistisk-marxistisk historieopfattelse inkorporeret i undervisningen - det måtte blot ikke hedde sig, fordi marxisme var et fyord.

Forfatteren har i tidens løb været en af hovedaktørerne i udviklingen, og bogen er en antologi, som omfatter de vigtigste artikler, han i den anledning har begået. De enkelte artikler er blevet til i sammenhæng med begivenhederne og er så at sige 'øjenvidneskildringer', men også partsindlæg og skal læses som sådanne. En enkelt er helt nyskrevet og handler om tilblivelsen af Historie 1995: '- det centrale afsnit 'Undervisningens indhold' (er) skrevet af folk uden for læseplansudvalget, (som derfor må) fralægge sig ansvaret for det usammenhængende og inkonsistente indhold. Det fremstår som et godt eksempel på, at mange kokke fordærver maden'.

Bogen bør være pligtlæsning, men naturligvis helst lystlæsning for alle, som er interesserede i historie og især historieundervisning.