Et gennemsnit på 8

Alle optaget, ledige pladser. Sådan står der ud for 14 af 18 lærerseminarier på Den Koordinerede Tilmeldings liste. Kun i Silkeborg, på Frederiksberg, i Århus og på N. Zahles Seminarium er der stadig noget, der hedder en adgangskvotient, og derfor er det ikke længere offentligt kendt, hvilke studentereksamenskarakterer de lærerstuderende har med sig. Men Folkeskolen har fået foretaget et udtræk fra Danmarks Statistiks databaser, der viser, hvilke karakterer de optagne havde med sig på seminariet i august 2004. Gennemsnittet er så gennemsnitligt som et 8-tal, og udsvingene er ikke større end fra 7,6 på Haslev og Hjørring Seminarier til 8,5 på Frederiksberg Seminarium og Århus Dag- og Af-tenseminarium. Dertil kommer, at alle seminarier optager ansøgere på dispensation efter fælles regler, som blandt andet siger, at man skal være fyldt 25 år, have tre udvalgte hf-fag og en erhvervsuddannelse.

Formanden for seminarierektorerne, Nils-Georg Lundberg, Hjørring Seminarium, finder det helt tilfredsstillende, at lærerstuderende har et adgangsgennemsnit på 8 i en situation, hvor der er færre ansøgere end pladser, og han mener også, det er vigtigt at bevare muligheden for at optage motiverede ansøgere med andre kompetencer end dem, man får gennem tre år i gymnasiet:

»Når vi kigger på frafaldet, er der ikke noget mønster, der siger, at det er dem med de lave gymnasiekarakterer eller dispensaterne, der har det største frafald«.

En beliggenhed i Københavns-området er ikke længere nogen garanti for store ansøgerbunker. Kun Frederiksberg Seminarium og N. Zahle kan stadig tillade sig at sige nej til ansøgerne med de laveste gennemsnit. På Københavns Dag- og Af-tenseminarium, der ligger i Skovlunde, var gennemsnitskarakteren hos de optagne sidste år 7,7 - lavere end på de fleste provinsseminarier:

»Det var en helt særlig situation i 2004, hvor vores ansøgertal pludselig gik nedad«, fortæller rektor Kaj Petersen. »Vi har også kunnet mærke, at der har været nogle, der manglede de faglige kvalifikationer, og nogle, der manglede viljen og lysten og faldt fra igen. Så i år har vi strammet lidt op igen og oprettet færre hold«.

»Det er Frederiksberg og Zahle, der skummer fløden, men vi har også et idégrundlag helt tilbage fra 1949, da vi begyndte som aftenseminarium, om, at vi har et mere bredt og forskelligartet optag, hvor vi giver folk en chance«.

Vi løfter en vigtig opgave

I Haslev mener rektor Sverri Hammer bestemt også, at seminariet i allerhøjeste grad har en berettigelse, selvom de studerende ikke nødvendigvis har topkarakterer fra gymnasiet:

»Vi har en høj gennemsnitsalder blandt de studerende, og vi kan se, at frafaldet er størst blandt 25-30-årige mandlige studerende fra Københavns-området med mellem 7,5 og 8 i gennemsnit. Det er ikke dispensaterne, der har det største frafald. Jeg mener, vi løfter en vigtig opgave - de kommer jo ud herfra med pæne karakterer, og de kommer i arbejde som lærere«, siger han og understreger, at også Haslev siger nej til ansøgere, der ikke lever op til de aftalte dispensationsregler.

Eksamenskaraktererne fra de enkelte seminarier ligger på nettet, og de ligger generelt højere på Frederiksberg end i Haslev og Hjørring. I almen didaktik hedder snittet i Haslev for eksempel 8,1, i Hjørring 8,5 og på Frederiksberg 8,9. Men Haslev kan også prale af et gennemsnit i linjefaget natur/teknik på 9,0 mod Frederiksbergs 8,5.

»Det primære må være, at undervisningen er på et højt niveau«, mener formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen.

»Seminarierne skal håndhæve, at udgangspunktet for undervisningen er et gymnasialt b-niveau, og så må man tilbyde suppleringskurser til dem, der vil læse et linjefag, de ikke har b-niveau i.

»Karaktererne siger ikke så meget i sig selv, men de kan have en indvirkning på uddannelsens status, og der håber jeg, at læreruddannelsesreformen kan få vendt situationen, så det igen får høj status at læse til lærer«.