Tre indgange har Spangsbjergskolen og i morges stod lærerne klar foran dem alle. De var mødtes til kaffe og rundstykker først, og fra klokken 7.20 til 7.50 talte de med forældrene.
"Forældrene kom med mange positive tilbagemeldinger. De syntes, det var godt, at vi gør opmærksom på konsekvenserne af heldagsskolen, og de er enige i at deres børn får en meget lang skoledag og at det er meget utilfredsstillende, at lærerne mister forberedelsestid. Flere var desuden overraskede over, at KL måske vil lockoute lærerne", fortæller Karsten Munk Nielsen, der er tillidsrepræsentant på Spangsbjergskolen.
Pressen var også mødt op tidligt om morgenen for at dække lærernes aktion. Både DR Syd og Jyske Vestkysten var til stede - hør reportagen via linket til højer.
Lærerne har produceret GoCards, hvor man kan se at forberedelse giver kvalitet. Det gælder når bageren skal bage en kage, præsten skal foretage en vielse - eller når læreren skal undervise.
Lærernes aktionerer mange steder i landet i dag og de kommende dage - følg med på folkeskolen.dk/ok13
Esbjerg: Uddeling af GoCards til forældrene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.