97 procent af eleverne på afdeling Bakke er tosprogede. Samlet set ligger skolen ringe i både test og afgangsprøver, og udover et stort sygefravær blandt lærerne, er der eskalerende konflikter både internt mellem eleverne og mellem elever og ansatte. Sådan lød meldingen i marts fra Cosmosskolens afdeling Bakke, og nu har politikerne i byrådet altså lyttet.
"Vi skal have et fælles skolevæsen i Esbjerg, og derfor ligger der en kæmpe opgave i at gøre afdeling Bakke til en attraktiv skole for alle i området", siger formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen og er helt enig i, at der skal en massiv indsats til, hvis ikke Bakke-eleverne skal svigtes. Nu sætter man i samarbejde med UC Syd ind med blandt et idræt- og et science-projekt, og det vækker glæde hos kredsformanden.
Men at byrådet derudover sætter 4,5 millioner af om året til at styrke skolevæsenet generelt, er han mindre imponeret over.
"Men utilfreds kan jeg jo ikke være. Som jeg før har sagt på kredsgeneralforsamlingen: En rejse på tusind mil begynder også med et enkelt skridt", siger Kenneth Nielsen.
Esbjerg Kommune sparede i år syv millioner kroner på, at lærerne holder sjette ferieuge i stedet for at få den udbetalt, og 19 millioner på at lade pædagoger varetage en større del af den understøttende undervisning. Og det er på den baggrund, kredsformanden betegner 4,5 millioner ekstra om året som et lille plaster på et stort sår.
Esbjerg-lærere vender ryggen til kommunalt partnerskab
"Esbjerg har haft en nedgang i elevtal på 3,8 procent fra 2012 til 2015, men en nedgang i antallet af lærerstillinger på 10,8 procent. Samtidig med at eleverne jo har fået mange flere timer", siger Kenneth Nielsen.
Esbjerg: Budget sætter et lille plaster på flere års blødning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.