Han kom i hovedstyrelsen for fire år siden, men også inden da var han kendt i foreningen. Som formand for Glostrup Lærerforening, som aktiv kongresdelegeret og også som kandidat til næstformandsposten. Han tabte dog.
Ernst Øxner stillede i sin tid op til hovedstyrelsesvalget for at få afskaffet UFØ-arbejdstidsaftalens bureaukratiske elementer, og fordi han ikke ønskede, at skolens planlægning måtte blive et anliggende mellem den enkelte lærer, leder og tillidsrepræsentant. Det skal være en kollektiv proces med fælles ansvar for både lærere og ledelse, sagde han. I hovedstyrelsen er han medlem af organisationsudvalget.
Ernst Øxner har været aktiv i Lærere for Fred, noget, han også har markeret fra kongressens talerstol.
Den 3. december runder han de 60 år; han fejres af Glostrup-lærerne, hvis formand han har været i næsten et kvart århundrede.
Ernst Øxner bliver 60
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.