"Film kan være det ultimative medie til at kommunikere om noget så komplekst og sanseligt som mad. Vi glæder os til at introducere den helt særlige oplevelse til madentusiaster i København", siger Maria Sainabou Jeng.
CPH Food Film Lab er en filmfestival under Copenhagen Cooking med stimuli til alle sanser gennem lyd, lys, lugt, smag og følelser. Udvalgte madfilm testes i et samspil med smagsprøver, retter og drinks inspireret af filmiske virkemidler - og så er der mingling og musik før og efter visningerne. Festivalen arrangeres i samarbejde med den amerikanske The Food Film Festival, som Maria Sainabou Jeng oplevede i New York i 2007.
Executive producer på The Food Film Festival Seth Unger flyver til København for at åbne laboratoriet og kuratere madfilmprogrammet.
"The Food Film Festival er stolte over at kunne bringe vores 'Se det, og spis det'-oplevelse til mad- og filmelskere i Europa", siger Seth Unger i en pressemeddelelse, "og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre gastromisk by end København som vært for den første event uden for USA".
Det hele sker på Madeleines/Zonen for Madkultur på Refshalevej i København, og billetter købes på copenhagencooking.dk
Ernæringsuddannet bag madfilmfestival
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.