I den tidligere bekendtgørelse blev uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom nævnt som adgangsgivende. I udkastet til den nye bekendtgørelse stod uddannelsen ikke nævnt, og i et høringssvar skrev Danmarks Lærerforening, at uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom fortsat burde give direkte adgang.
Faggruppen lever op til kravene
Nu er bekendtgørelsen vedtaget, og i den står der, at ansøgere på mindst 25 år, som har gennemført en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau, og som har mindst 2 års erhvervserfaring, har adgang til meritlæreruddannelsen. Det betyder, at selvom uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom ikke længere er nævnt som adgangsgivende, vil faggruppen i praksis stadig have adgang til uddannelsen, fordi ernærings- og husholdningsøkonomerne typisk vil leve op til de nævnte krav.
Ernæringsøkonomer har fortsat adgang til meritlæreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.