Som repræsentant for pensionisterne glædede det mig meget, at kongressen i 1997 sikrede, at der stadig skal være mulighed for, at vi bevarer stemmeretten til urafstemning om overenskomstresultater.
Jeg vil arbejde for, at kongressen fremover også vil stille sig positiv til forslag, der på andre områder kan gavne pensionisterne. Vi har desværre hidtil for ofte i både hovedstyrelse og kongres fået afslag på forslag, der skulle kunne forbedre vore vilkår.
I Kreds 22 - min hjemkreds - har jeg i fem år været i ledelsen af en gruppe, der laver arrangementer og ture for kredsens pensionister. Det har givet mig gode kontakter til de mange pensionister, vi har i Kreds 22, og stor viden om de problemer, vi som pensionister er stødt på de seneste år.
Min erfaring fra de to perioder, jeg har været kongresdelegeret, er, at pensionistgruppens ti medlemmer udfører et stort arbejde til gavn for kollegerne. Hvis jeg vælges i denne omgang, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at denne indsats ikke mindskes de kommende to år.
Aage Dall
Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening
Erfaring giver styrke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.