Er jeg en abe eller hvad?

I letløbende vers følger læseren/lytteren en lille hanabe, der føler sig anderledes. Han har andre spisevaner, end aber normalt har. Han tænker over livet. Han begynder at gå oprejst. Han finder et fast bosted. Han begynder at bruge redskaber. Og da han i hulens ensomhed bliver opsøgt af en matchende anderledes hunabe, går det lystigt fremad og ender med et barn, nemlig læseren/lytteren.

Her får vi evolutionsteorien for fuld humoristisk skrue, både i tekst og i Tony Ross livgivende tegninger, der med latter i stregen gør udviklingslæren troværdig, akkurat som den franske satiremager Siné, da han i sin tid i få tegninger viste den lige linje fra gorilla til general.

Bogen vil for indskolings- og mellemtrinsbørn være en morsom oplevelse i sig selv, men den har også en spænde pointe i påpegningen af, at det er de anderledes, der skaber udvikling. Og endelig er den en spire til science-interesse, en interesse, der ikke mindst er væsentlig i en tid, hvor religiøse fundamentalister fra alle hylder søger at bombe os tilbage til beduinsamfundet, mens de styrer deres terror fra mobiltelefoner og internet.

I Kennedy Space Center hylder de med fascinerende styrke den teknologi, der ikke ville findes uden Darwin, mens de forbeholder sig ret til at anvende dens isenkram i den fundamentalistiske kristne godheds navn. Dette blot for at antyde, at terrorismen er global og tværreligiøs. Og for at markere, at denne bog ikke alene er en god billedbog, men også en væsentlig billedbog. For den kan få os til at erkende, at det er os, der har aben.