Peter Lundsgaard har efter 25 år som lærer i Nordjylland modtaget en opsigelse af Frederikshavn Kommune.
”Jeg er enormt ked af det på mine elevers vegne. De har haft fire klasselærere på seks år”, fortalte han i Folkeskolen tirsdag.
I Frederikshavn peger både formanden for den lokale lærerforening, Tom Kjærgaard Nielsen, og formanden for byrådets børne- og ungdomsudvalg, Christina Lykke Eriksen (SF), på, at minimumsnormeringer i daginstitutionerne lægger pres på skoleområdet. Når der er underskud på børne- og familieområdet, kan pengene ikke tages fra daginstitutionerne, og derfor rammer besparelserne skolerne.
Tænk, at blive afskediget fra en skole på grund af arbejdsmangel - det overenskomstmæssige ord for, der er ikke penge til at opretholde din ansættelse - og så vide, hvor stor opgaven er for de tilbageblivende kolleger.
Niels Jørgen Jensen Næsformand, Danmarks Lærerforening
“Minimumsnormeringerne på daginstitutionerne og store udgifter på familieområdet gør, at der skal findes meget på skolerne. Det er uhensigtsmæssigt for både elever og lærere”, siger Christina Lykke Eriksen.
Kommunernes økonomi skal kunne følge med
Danmarks Lærerforenings næstformand Niels Jørgen Jensen forstår i den grad, at Peter Lundsgaard valgte at skrive et læserbrev efter sin afskedigelse:
"Tænk, at blive afskediget fra en skole på grund af arbejdsmangel - det overenskomstmæssige ord for, der er ikke penge til at opretholde din ansættelse - og så vide, hvor stor opgaven er for de tilbageblivende kolleger", siger han.
Om minimumsnormeringerne i børnehaverne nu som forklaring siger han:
”Minimumsnormeringer er en politisk ambition, der er afsat penge til via lovgivning. Men det er folkeskolens opgave også – og folkeskolen er presset i forhold til at løse den opgave”, siger næstformand Niels Jørgen Jensen og fortsætter:
”Som politiker handler det om at tage ansvar for lovgivningen – og det gælder alle områder, ikke kun dem, hvor der er et bestemt og tydeligt tal at styre efter. Men nogle gange kan det være nemmere at tolke lovgivning, når den udtrykkes i helt konkrete tal”, konstaterer han.
Han erkender dig, at rigtig mange kommuner simpelthen ikke har pengene til at kunne løfte alle opgaverne. Derfor DLF også længe efterlyst flere penge til skolerne:
"Der er brug for investeringer, der kunne sikre de kommunale tildelingsmodeller, så de rent faktisk sikrede finansiering af opgaven”.
Ville minimumsnormeringer være en god idé i folkeskolen?
”Ja, hvis det er den eneste måde, man kan få politikere til rent faktisk at prioritere folkeskolen. Men vi i DLF mener, at det er vigtigere, at man – i stedet for at låse sig fast på bestemte tal og prioriteringer – kigger på, hvordan man bedst løser folkeskolens opgave”, siger han og uddyber:
”Noget af det, vi ønsker, er at starte en tidligere forebyggende undervisning, så elever lærer at gå i skole fra start, så de ikke senere får behov for specialundervisning”.
BUPL: Skolerne ikke hårdere ramt end daginstitutionerne
I pædagogernes fagforening fortæller formand for BUPL Nordjylland, Liselotte Thomsen, at pædagogerne udmærket kender problemstillingen om at blive sparet væk fra tiden før minimumsnormeringer.
”Det var et stort problem, at der igen og igen blev sparet på daginstitutionerne, fordi der i modsætning til skolens undervisningsdel ikke var nogen nedre grænse for, hvor mange børn der skulle deles om én medarbejder. Skolernes undervisningsdel havde allerede klasseloftet, som sikrede en grænse for, hvor mange børn én lærer skulle stå alene med”, fortæller hun og glæder hun sig over, at der nu er et vist værn mod besparelser i daginstitutioner.
Til gengæld efterlyser hun et krav om uddannede pædagoger, da kun halvdelen af de ansatte har en pædagoguddannelse – i modsætning til skolen, hvor det ifølge loven er lærere, der skal stå for undervisningen.
Hun kan ikke se, at skolernes undervisningsdel skulle være hårdere ramt end daginstitutionerne i Frederikshavn Kommune, da politikerne i samme ombæring er kommet med et forslag om at spare på børnehaverne ved at flytte de kommende skolebørn over i sfo’en to måneder tidligere.
”Det er vigtigt at understrege, at der fulgte penge med til kommunerne, da loven om minimumsnormeringer blev besluttet. Så minimumsnormeringerne er ikke finansieret af skolerne. Vi skal nemlig værne børnene mod både besparelser og mod den manglende faglighed, som går ud over kvaliteten. Det gælder både i daginstitutioner og skoler. Vi har rigtig mange pædagoger i folkeskolens undervisningsdel og fritidsdel, som har et godt og stærkt samarbejde med deres lærerkollegaer om at sikre børnenes trivsel og udvikling. Det skal vi holde fast i og udvikle i fællesskab”, skriver Liselotte Thomsen i en kommentar til Folkeskolen.
Er det pædagogernes normering, der fører til lærerfyringer?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.