Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ensidig Fokus

KTO er med til at udgive pjece, der ser på folkeskolen fra KL's synsvinkel

Jan Kaare
Start debatten
4. februar 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'Kommuner med stigende elevtal bør udnytte stigningen i elevtallet til at reducere udgiften per elev. Folkeskolens kerneydelse - den del af normalundervisningen, der vedrører elevernes ugentlige skematimer - bør prioriteres højt. Kommunalbestyrelsen bør drøfte, om forbruget af Ø-timer kan reduceres til fordel for undervisningstimer'.

Folkeskolen nr. 05 1999

Citatet kunne være hentet fra Kommunernes Landsforening (KL), men det er det ikke. Det stammer fra en ny pjece udgivet af Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service, Fokus.

Pjecen bærer titlen 'Kvalitet i folkeskolen', men den kunne lige så godt have heddet 'Mere synlige resultater og bedre økonomi'. Det er sådan, kvalitet defineres.

Ligheden med en publikation fra Kommunernes Landsforening er let at forstå. Pjecen er nemlig skrevet af Jesper Tangbæk, der er ansat hos KL.

Til gengæld er det svært at forstå, at Fokus har udgivet den. KL er ganske vist medlem af bestyrelsen, men det samme er Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO.

Hvorfor er KTO med til at udgive sådan en pjece?

'Er pjecen udkommet? Det vidste jeg ikke', siger Lars Kehlet Nørskov, der repræsenterer KTO i Fokus.

'Pjecen har aldrig været forelagt bestyrelsen, og vi har ikke haft indflydelse på indholdet. Det er vi ikke tilfredse med. Derfor vil jeg tage sagen op, så proceduren kan blive ændret'.

Formanden for Fokus, Nils Groes, der er forskningschef ved Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut, mener ikke, der er noget galt.

'Alle behøver ikke være enige, og bestyrelsen skal ikke behandle hver eneste pjece, vi udgiver. Vi ønsker at lægge op til debat, og hvis KTO er uenige, så er jeg sikker på, at de forstår at fremlægge deres synspunkter', siger han.

Hos Fokus glæder man sig for øvrigt over, at pjecen, selvom den kun er få dage gammel, allerede skal genoptrykkes. Hos kommunerne er der stor interesse for økonomi og resultater.j

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ensidig Fokus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS