"Det kan ikke være rimeligt, at lærerstuderende i visse dele af landet får en væsentligt ringere uddannelse end studerende på andre af landets seminarier, blot fordi den økonomiske situation er dårligere på disse seminarier", siger LL-formand Jakob Andersen. Ud af ti seminarier består en læreruddannelse på det seminarium med flest timer af 1608 lektioner mod 1320 lektioner på seminarium med færrest undervisningstimer.
Som omtalt i Folkeskolen i sidste uge er det meget vanskeligt at få seminarierne til at oplyse, hvor mange lektioner, de studerende rent faktisk får i fagene. De oplyser i stedet, hvor mange af de internationale ECTS-point, faget består af og hvor stor en andel af et årsværk. De tal er ens for alle seminarier, men dækker altså over vidt forskellige virkeligheder.
Lærerstuderendes Landskreds anbefaler et minimumstimetal for fagene på læreruddannelsen og mener, at det reelle undervisningstimetal bør ligge frit tilgængeligt på seminariernes hjemmeside, så den studerende kan bruge oplysningerne i sit valg af seminarium.
"Mange seminarier indregner 10-25 procent vejledning i undervisningstimetallet. Det giver ikke et retvisende billede, og det kan de studerende og studiesøgende ganske enkelt ikke være tjent med", siger Jakob Andersen.
Enorme forskelle på seminariernes timetal
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.