Enigt folketing gør tegnsprog til et selvstændigt sprog

4.000 døve i Danmark har dansk tegnsprog som modersmål, og i alt 10.000 borgere har i større eller mindre grad tilknytning til sproget, for eksempel som pårørende eller fagfolk. Men selv om sproget har sin egen syntaks, grammatik og udviklingshistorie, er det ikke formelt anerkendt som sprog i Danmark.

Døve: Tegnsprog skal anerkendes som selvstændigt sprog

I stedet betragtes tegnsprog som et hjælpemiddel, der skal kompensere for døvhed eller svært høretab.

Døve er stolte af deres sprog

Nu bliver sproget anerkendt via en ændring af loven om Dansk Sprognævn, som betyder, at Danmark kommer på samme niveau som de øvrige nordiske lande, hvor tegnsprog er anerkendt på forskellig vis. Anerkendelsen bidrager også til at Danmark overholder dele af de intentioner, der udtrykkes på døve-området i FN's handicapkonvention.

Sprognævnet skal følge udviklingen i dansk tegnsprog

"Jeg er så glad på alle døves vegne. Vi har længe lidt under, at dansk tegnsprog betragtes som et hjælpemiddel, som man benytter sig af som en nødløsning, hvis man ikke kommunikerer via talesprog. Men sådan ser vi døve ikke på vores sprog. Vi er stolte af det og elsker det", siger Janne Boye Niemelä, der er formand for Danske Døves Landsforbund.

Dansk tegnsprog er et minoritetssprog

Dansk tegnsprog forankres nu i et tegnsprogsråd, som placeres i regi af Dansk Sprognævn, og loven foreskriver, at der årligt afsættes en million kroner til at følge og dokumentere sproget.

"Dansk tegnsprog er et minoritetssprog, som kun tales i Danmark. Det betyder, at der ikke er andre i verden til at tage ansvar for dets udvikling og for at støtte de mennesker, der har brug for sproget til at kommunikere og opbygge et fælleskab," siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.

Ny undersøgelse sætter fokus på døve og hørehæmmedes levevilkår

Hun håber, at oprettelsen af tegnsprogsrådet fører til, at flere forstår og respekterer, at tegnsprog er et selvstændigt sprog.

"Forhåbentlig får flere lyst til at lære at bruge sproget eller blot enkelte ord og udtryk, og at dette fører til en bedre inklusion af tegnsprogstalende i vores samfund", siger direktøren.

Op til rådet at formidle og udvikle sprogtet

Anerkendelsen af dansk tegnsprog sker på i initiativ af de Konservatives formand, Lars Barfoed, som selv kan tegnsprog.

Mødre til døve børn: En katastrofe at vi ikke længere kan lære tegnsprog

"Jeg tror, at vi på én gang formår at styrke den kultur, der er omkring tegnsprog og dermed døves kultur, og samtidig integrerer døve bedre på sigt i vores samfund og skaber bedre kontakt mellem døve, hørehæmmede og resten af befolkningen. For der ligger jo også en formidlingsopgave for Dansk Sprognævn i det, vi har skrevet i lovforslaget, og så er det jo op til det råd, der bliver nedsat, at sikre, at der så rent faktisk sker en formidling og en udvikling af tegnsprog, sådan som det er hensigten", sagde han under den knap ti minutter lange tredjebehandling af forslaget i går.

Den nye lov om tegnsprog som et selvstændigt sprog træder i kraft den 1. januar 2015, og den 13. maj bliver fremover Dansk Tegnsprogsdag.

Læs mere via linket til højre.