Enhedslisten spørger Riisager: Hvor mange præmiepenge er gået til private firmaer?

Det lykkedes for Arenaskolen i Greve at opnå de udstukkede mål i præmiepuljens første år, og dermed modtager skolen 1,3 millioner kroner.

500.000 kroner bliver sendt direkte videre til MatematikFessor som betaling for konsulentydelser, som det private firma kun ville få godtgjort, hvis målene og dermed præmiepengene blev opnået.

Stod det til skoleleder Martin Frank Nielsen havde han hellere ansat en ekstra lærer for de samme penge. Men det kan ikke lade sig gøre, når man ikke er sikker på, at pengene rent faktisk også kommer i hus.

"Jeg havde jo ikke nogen penge første år, så jeg ville skulle ansætte en på lykke og fromme. Det er ulempen ved det her. Det vanskeliggør en lang strategisk faglig udvikling for en skole. Det havde været meget nemmere, hvis jeg fik 500.000 kroner, som jeg kunne bruge på en lærer. Så ville jeg bare ansætte en", siger han til Folkeskolen.

Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge

Ø vil vide hvor udbredt modellen er

Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj spørger nu undervisningsminister Merete Riisager, i hvilket omfang de enkelte skoler, der deltager i forsøget, har anvendt ekstern bistand, og hvor store udgifterne til den har været.

"Ministeren bedes herudover oplyse, om der er skoler, der har gjort betalingen til den eksterne konsulent eller lignende afhængig af, at skolerne modtog den bonus, ministeren tildeler ud fra givne kriterier", skriver han i sit skriftlige spørgsmål til ministeren.

Undervisningsministeren er også blevet kaldt i åbent samråd af SF's skoleordfører Jacob Mark, efter at det er kommet frem, at det for mange skolers vedkommende er én elevs resultat, der har været afgørende:

"Forestil jer at være den elev, der sidder som den sidste og mangler karakteren. I forvejen er det ofte udsatte elever, der sidder der. Det kan vi sgu ikke være bekendt", har han tidligere udtalt.

SF kalder Riisager i samråd om præmielotteri