Enhedslisten kræver lockout-milliarden brugt i skolen

Kommunerne sparede i foråret omkring en milliard kroner på lærerlønninger, da de som arbejdsgiver valgte at lockoute deres medarbejdere. Folkeskolens undersøgelse viste i juni, at to tredjedele af kommunerne vil beholde penge i skolebudgettet. Det er ifølge Enhedslisten ikke nok. Partiet tager derfor et krav om øremærkning af de penge, som kommunerne tjente på konflikten, med til finanslovsforhandlingerne. Partiet kalder det "helt urimeligt", at pengene ikke er automatisk er blevet brugt på skolen.

"Det er skræmmende, at man kan se, at der nogle kommuner, der slet ikke har brugt pengene indenfor folkeskoleområdet på trods af, at vi står foran at skulle indføre en reform, der er underfinansieret", siger Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund til folkeskolen.dk.

Sådan bliver lockout-milliarden brugt

Fremgik af drejebogen I forbindelse med lovindgrebet, der stoppede lockouten, sendte regeringen et omfattende spørgsmål-svar-dokument ud til deres uddannelsesordførere. Det materiale har Folkeskolen fået aktindsigt i, og af materialet fremgår det, at regeringen allerede ved indgrebet var bevidste om, at kommunerne kunne disponere over de tjente penge. Det syvende spørgsmål i materialet hedder:

"Hvordan vil regeringen sikre, at afgangsklasserne i folkeskolen får de fornødne undervisningstimer?"

Ordførerne blev instrueres i at svare:

"Kommunerne og deres folkeskoler skal sørge for gennemførelse af undervisning, der var planlagt - men ikke blev gennemført - hvis det drejer sig om timer, der er inden for det fastsatte minimumstimetal".

Afsløring: Her er drejebogen til lærer-lovindgrebet

De samme meldinger kom under lockouten, hvor undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde, at kommunerne skulle leve op til minimumstimetallet. Mens det af KL slog fast, at det var kommunerne selv, der bestemte hvordan pengene blev brugt. Chefforhandler Michael Ziegler sagde til Jyllands-Posten:

"Det er et spørgsmål om prioriteringer i den enkelte kommune. Det vil sige, at pengene kan bruges til folkeskolen eller ældreplejen".

Enhedslistens Rosa Lund mener, at regeringen kunne have tænkt de optjente penge ind allerede, da de lavede lovindgrebet, der stoppede lockouten:

"Der er mange ting, hvor man kunne have ønsket, at regeringen havde været mere vakse ved havelågen i forhold til det regeringsindgreb. Man kunne have ladet politikerne bestemme og ikke Moderniseringsstyrelsen. Men der er steder, hvor de ikke engang lever op til minimumstimetallet, og det understreger pointen om, at pengene skal føres tilbage, så ungerne får noget mere undervisning", siger Rosa Lund.