Enhedsgymnasiet på vej

Ikorridorerne i Undervisningsministe-riet arbejdes der i øjeblikket med ennyskabelse inden for ungdomsuddannelserne, nemlig et enhedsgymnasium a la Sverige, hvor alle unge fortsætter i det gymnasiale system efter grundskolen.

Gymnasielærernes fagblad Gymnasieskolen har således opsnuset et internt notat fra departementschef Henrik Nepper-Christensen til kontorchef Lars Mortensen, der er formand for en arbejdsgruppe i ministeriet. Arbejdsgruppen er ved at lave et oplæg til en reform af ungdomsuddannelserne.

Henrik Nepper-Christensen opstiller i notatet en model, hvorefter alle unge efter folkeskolen får to basisår med fællesfag og valgfag. Desuden et overbygningsår til dem, der vil fortsætte på en videregående uddannelse.

'De, der ønsker en almen ungdomsuddannelse med fuld studiekompetence, skal tage det tredje år, som indeholder almene fag på højeste niveau og netop de valgfag, der kræves til den videregående uddannelse', skriver Henrik Nepper-Christensen.

'De, der ønsker at fortsætte i en faglig uddannelse af merkantil eller teknisk eller social- og sundhedsmæssig karakter, fortsætter efter de to basisår over i en sådan specifik erhvervsuddannelse.'

Gymnasieskolen har konfronteret undervisningsminister Margrethe Vestager med Sverige-modellen.

- Ja, i Sverige er gymnasiet jo et sted, hvor alle går . . . Det, mener jeg ikke, er specielt efterlignelsesværdigt. Det, vi kan se, er, at erhvervsuddannelserne har en sløret profil i forhold til gymnasiets meget klare profil. Nogle af dem har så mange valgmuligheder, at et ungt menneske bliver fuldstændig overvældet og tænker: 'Nej, det kan jeg slet ikke overskue, jeg gør, som min mor siger, og tager en studentereksamen i stedet', påpeger Margrethe Vestager.

- Jeg tror, det er nødvendigt at give gymnasiet et modspil med nogle uddannelser med en klar profil og enklere indgange end dem, vi har i dag. Og så må vi hjælpe folk med at vælge, tilføjer ministeren, der er i gang med at sondere det politiske terræn med henblik på en reform.

jvo