Denne bog er ikke en klassiker. Forfatteren er jo ikke død, og det er også bare en letlæst ungdomsroman. Bogen blev udgivet første gang i 1991 og er af anmeldere og andre kompetente smagsdommere allerede blevet rost som et kunstværk, der på nuanceret og autentisk vis beskriver unges identitetsudvikling og følelser. Den giver associationer i retning af værker fra tidligere epoker som "Forbandede ungdom" og "Rend mig i traditionerne".
Trods denne lighed er bogen stadig aktuel. Jeg synes, den er rystende læsning. Den er en fremragende skildring af et følsomt gemyt, der i sin mangel på kontakt med andre mennesker – især hovedpersonens evigglade, overfladiske mor – visualiserer sit behov for varme og kontakt ud i en fantasifigur "Englebarnet", som til sidst bliver helt virkelig for hovedpersonen i det sygelige univers, hans isolation tvinger ham ind i.
Ved læsning af og arbejde med denne roman er der mulighed for at diskutere de psykisk sårbare og svage unges tilværelse i dag. De knuses let i en verden, hvor koldt manipulerende individualisme spiller en stor rolle, hvis man vil have succes på uddannelsessteder og arbejdspladser. Men der skal også være plads til dem.
Samtidig kan bogen gennemgås i dansktimerne på 7.-10. klassetrin som et litterært kunstværk, som kan læses umiddelbart uden litteraturhistoriske introduktioner og fodnoter.
Englebarnet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.