I løbet af den tid regeringspartiet Labour har siddet på magten i England, er antallet af børn, der går på skoler med over 2.000 elever, tredoblet. Det kritiserer den konservative oppostion skarpt, fordi de mener, at store skoler har større disciplinære problemer. En undersøgelse viser, at mens kun 3,7 procent af eleverne på mindre skoler har være bortvist for fysiske eller verbale overgreb mod lærere, gælder det ni procent af eleverne på de store skoler.
"Alt tyder på, at nogle af de alvorligste disciplinære problemer findes på de større skoler", siger de konservatives uddannelsesordfører Michael Gove til The Guardian. Han mener, at Labour svigter de svageste elever.
"I USA har byer som New York og Chicage forbedret elevernes opførsel og resultater væsentligt ved at arbejde for små skoler, hvor det er lettere at skabe respekt, og hvor skolelederes er i stand til at kende alle elevernes navne".
De konservative vil have de lokale myndigheder til at se på, om store skoler, som har dårlige resultater, skal deles op i mindre selvstyrende skoler i de eksisterende bygninger.
Ministeren vil ikke modarbejde store skoler
Skoleminister Lord Adonis siger, at skolerne er blevet store, fordi forældrene har ønsket at få deres børn ind på populære skoler. Han understreger, at Labour fortsat vil større mindre skoler, men han vil ikke forhindre store, populære skoler i at vokse.
Både lærere og embedsmænd mener, at det er en grov forenkling at sige, at skolestørrelsen er årsag til elevernes dårlige opførsel. Flere faktorer spiller ind, og mange af de store skoler ligger i hårdt belastede storbyområder.
"Det er direkte naivt at tro, at man kan fjerne dårlig opførsel alene ved at fjerne store skoler", siger formanden for National Union of Teachers Steve Sinnott til The Guardian. Han peger på god ledelse som den rigtige vej til at løse problemerne.
England: Store skoler har dårlig disciplin
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.