Forskerne har fulgt en gruppe lærere over fem år og sammenlignet deres elevers karakterer ved testene i 14 års alderen med de samme elevers resultater ved afgangsprøverne GCSE som 16-årige. Elever af lærere, der er omfattet af resultatløn-programmet fik i gennemsnit et halv GCSE-point mere end elever med de samme prøveresultater fra 14 års-testen undervist af lærere uden resultatløn.
"Som ansatte i mange andre professioner, er det bevist, at også lærere påvirkes af direkte økonomiske incitamenter knyttet til deres præstation", konkluderer forskerne.
Men det er ikke en fair måde at regne på, mener lærerorganisationen NUT:
"Den kritiserer de lærere, som endnu ikke er berettiget til tillæggene - relativt nyuddannede lærere - og de udgør et lille antal i forhold til den samlede profession", siger en talskvinde til BBC's uddannelsesnyheder.
Resultatlønsystemet, the threshold scheme blev indført i 2000. For at kunne søge om at blive omfattet af systemet skal man have været lærer i fem år. Man skal opfylde en række betingelser, men over 90 procent af de lærere, der søger, får også del i pengene - op til 2000 pund ekstra om året blandt andet afhængig af elevernes karakterer.
Forskerne peger på, at fremskridtene især ses hos elever, der klarede sig dårligt ved testen som 14-årige:
"Det kan skyldes, at lærerne tror, det er nemmere at opnå fremskridt der end hos elever, der allerede præsterer højt", mener forskerne og ser fremskridtene for de fagligt svageste som en ekstra positiv effekt af resultatlønsystemet.
Engelske forskere: Resultatløn i skolen virker
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.