Af Helle Hansen og Jette Berenth Nielsen
Elevbog, 24 sider, 59 kroner
Lærervejledning, 44 sider, 262 kroner
Lydbånd 229 kroner
Forlaget Mols
'Whatever happened in London' lægger op til, at eleverne skal være med til at løse gåden om den forsvundne rubin, samtidig med at de kan lære om mere eller mindre kendte steder i London. Gennem elevbogens tekster følger man jagten på forbryderen og den parallelle historie fortalt gennem rygter. Lærervejledningen indeholder foruden anvisninger på materialets brug en række arbejdsark, hvor eleverne kan arbejde med at træne deres skriftlige udtryksfærdighed. Desuden findes samtlige tekster indtalt på båndet.
Materialet er beregnet på 8. klassetrin, men eleverne føler, at historien er lidt langtrukken, ikke mindst hvis der skal arbejdes med alle aktiviteterne. En god idé vil være at vælge ud, hvad der er relevant for den enkelte elev eller grupper af elever at arbejde med, og at følge anvisningerne i lærervejledningen.
Det tilhørende lydbånd er ret dramatisk indtalt af én stemme, der påtager sig alle rollerne.
Aase Brick-Hansen
Engelsk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.