Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Endnu ingen væsentlige ændringer på handicapområdet

Intet tyder på, at strukturreformen har ført til væsentlige ændringer for de specialiserede tilbud på handicapområdet. Dog fylder de administrative opgaver påfaldende meget, vurderer brugere, medarbejdere og ledere, viser en ny undersøgelse.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. april 2008, kl. 11:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De gennemgribende ændringer, man kunne forvente, at kommunalreformen ville få for udviklingen og brugerne af de specialiserede tilbud, har ikke indfundet sig. Det viser en ny delundersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, hvor brugere, medarbejdere og ledere har vurderet, hvilke konsekvenser strukturreformen har haft på handicapområdet.

Delrapport 1: Hvad betyder kommunalreformen for borgere med handicap, der har behov for specialiserede tilbud og rådgivning?

Delrapport 2: Ændringer på handicapområdet år 1 efter strukturreformen

I alt er 15 tilbud fra seks forskellige kommuner og én region blevet inddraget i undersøgelsen. De fleste er bo- og aktivitetstilbud, men der indgår også tilbud, der har med rehabilitering af personer med hjerneskade at gøre, specialskoler, der underviser personer med erhvervet hjerneskade, et tilbud, der yder rådgivning og vejledning for personer med nedsat kommunikationsevne, og et tilbud inkluderet til børn og unge i form af specialundervisning og enkeltintegration.

Kommuner og regioner har været forsigtige

Ifølge projektleder Olaf Rieper fra AKF kan der være flere grunde til, at ændringerne er udeblevet.

"Mest oplagt er de sociale rammeaftaler, hvor kommuner og regioner aftaler grundlaget for ændringer på handicapområdet de kommende år. Her har parterne været forsigtige med at søsætte større ændringer, fordi hensynet til tilbuddenes drift og dermed ydelserne til brugerne har vejet tungt. Desuden har de nye, sammenlagte kommuner haft hænderne fulde med sammenlægningen", siger Olaf Rieper.

Ikke desto mindre er der ændringer i gang, der kalder på handling. Her er det især flere administrative opgaver, ny visitationspraksis og ny konkurrence og samarbejdsrelationer, der påkalder sig særlig opmærksomhed.

Kommuner og tilbud må finde en balance

Flere af tilbuddene er udsat for mange forskellige ændringer som følge af strukturreformen, både med hensyn til brugerantal og -sammensætning, ændringer i visitation, i struktur og styring og i finansieringsform.

Det sætter såvel ledelse som medarbejdere under pres. Vurderingen er, at de administrative opgaver fylder for meget. Nogle af disse opgaver vil blive færre, når overgangsperioden er overstået. Andre afspejler kommunernes styringspraksis.

Her må kommuner og tilbud finde en balance, der tager hensyn til de specialiserede opgaver på handicapområdet, konkluderer forskerne i 'Ændringer på handicapområdet år 1 efter strukturreformen - erfaringer fra brugere, medarbejdere og ledere fra udvalgte tilbud'.

Nødvendigt med faglige netværk på tværs af kommuner

Det er også værd at være opmærksom på de forandringer, indførelsen af den kommende visitationspraksis vil føre med sig. Her er det især vigtigt at sikre, at visiteringsteamet har tilstrækkelig viden om de brugere, der visiteres, og om de tilbud, de visiterer til.

Med blandt andet takstfinansiering og større synlighed via tilbudsportalen kommer tilbuddene desuden til at blive stillet over for konkurrence på et marked, som for de fleste tilbud er et nyt vilkår. For at håndtere disse udfordringer er det nødvendigt at etablere velfungerende, faglige netværk på tværs af kommunegrænser og samtidig fremhæve tilbuddets styrker over for omverdenen.

Undersøgelsen er nummer to ud af i alt fire rapporter, der handler om strukturreformens konsekvenser for handicapområdet. Se undersøgelsen via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Endnu ingen væsentlige ændringer på handicapområdet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS