Undervisningsminister Charles Clarke vil give de 14-årige elever større frihed til at fravælge fag, men det kræver, at de først bliver testet i fagene, mener ministeren.
I dag går alle landets 14-årige til stærkt kritiserede eksaminer, hvor de testes i forhold til nationalt fastsatte mål, i engelsk, matematik og naturvidenskab - næste år tilføjes yderligere informations- og kommunikationsteknologi. Nu melder undervisningsministeren i stedet ud med, at eleverne skal testes i samtlige fag, før det tager stilling til, hvilke fag de vil fortsætte med på næste trin i uddannelsessystemet. De kan for eksempel fravælge fremmedsprog, historie og geografi.
"Hvis det her bliver gennemført, vil det bidrage yderligere til den eksisterende enorme arbejdsbyrde for lærerne uden noget formål. Lærerne rapporterer i forvejen resultaterne fra samtlige fag på skemaet", siger lederen af det pædagogiske område i National Union of Teachers, John Bangs, til BBCs uddannelsesnyheder.
NUT har for nylig besluttet en boykotaktion mod testningen af syv-, 11- og 14-årige elever.
Endnu flere test i England
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.