Da overenskomsten for lærere og andre offentligt ansatte blev aftalt i 2008, blev det aftalt, at de største generelle lønstigninger skulle falde først i overenskomstperioden. Derfor forventede man, at den såkaldte reguleringsordning, der regulerer de offentlige lønninger i forhold til de private lønninger en gang om året, ville blive negativ i oktober måned 2009.
Et par hundrede mere om måneden
Udmøntningen fra reguleringsordningen er blevet offentliggjort i dag, og den udmønter faktisk en lønstigning på 0,48 procent til de kommunalt ansatte.
"Det betyder, at en gennemsnitlig lærer vil få et par hundrede kroner mere om måneden end forventet", siger konsulent i DLF Troels Østergård.
Han mener, at det er finanskrisen, der har udløst den uventede ekstra lønstigning på 0,6 procent.
"På det private arbejdsmarked er der både lave, mellem og høje lønninger. Når finanskrisen brager derudaf sker der først en afskedigelse blandt de lavest lønnede. Dermed bliver gennemsnitslønnen i det private højere end før finanskrisen. Og det betyder, at reguleringsordningen udløser en lønstigning til de kommunalt ansatte, som ikke var forventet", siger Troels Østergård.
Endnu en lønstigning til lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.