I går opfordrede Anders Liltorp i et indlæg på folkeskolen.dk til, at man udskyder formandsvalget. Han mener, at formandsvalget, som det er planlagt, ikke følger vedtægterne helt, som det burde. I stedet opfordrede han til at udskyde valget, så der bliver mere tid til debat forud for valget.
Hovedstyrelsesmedlem vil have formandsvalget udskudt
Her til aften melder han sig selv på banen som formandskandidat.
"Det gør jeg, fordi jeg mener at kunne byde ind med noget af det, som jeg kan se, vi har brug – ikke bare nu, men mange år fremover. Jeg stiller op for medlemmerne og DLF. Jeg oplever, at vi lige nu har mulighed for at skabe et nyt fundament for os allesammen. For mig er det helt afgørende, at vi ikke forkaster det fundament, som generationer af medlemmer har bibragt", siger han til folkeskolen.dk
Han understreger, at han ikke stiller op mod de to andre kandidater, formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen og formand for Ballerup Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov. Han stiller op som et alternativ.
"Jeg stiller op, fordi jeg kan bidrage med noget for medlemmerne og medlemsdemokratiet. Jeg tror, at fremtidige medlemmer vil stille nye krav om medlemsinddragelse. Vi bliver nødt til at gribe chancen og bygge videre på det. Det tror jeg, vi godt kan lykkes med. Men vi skal være gode til fastholde de værdier, vi står på, samtidig med, at vi åbner mere op for medlemmernes muligheder for indflydelse".
Endnu en kandidat melder sig til formandsposten i DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.