En times forberedelse til hver undervisningstime er nu lov i Sverige

Max 18 undervisningstimer om ugen. Og mindst lige så mange timer til at forberede og efterbehandle undervisningen. Det er nu vedtaget lov for grundskolelærere i hele Sverige gældende fra skoleåret 2027/28.

”Det her er en lovgivning, som skal følges,” understreger undervisningsministeren, den liberale Simona Mohamsson i mediet Vi Lärare.

Det er 31 år siden, at de daværende lærerfagforeninger og den svenske kommuners pendant til KL - SKR - droppede den landsdækkende arbejdstidsaftale til fordel for meget mere individuelle aftaler. Siden har svenske lærere fået flere og flere timer på skemaet. Og ved hver eneste overenskomstforhandling har både de kommunale arbejdsgivere i SKR og Almega, som er arbejdsgiverforening for de privatdrevne svenske skoler, blankt afvist at sætte loft over undervisningstiden og hegn om forberedelsen.

Kort før sommerferien tog et politisk flertal i Rigsdagen over og fastlagde lovregler for lærernes arbejdstid

”SKR og Almega har i hele processen vist sig uvillige. Vi har givet dem chancen for at håndtere det her tidligere, de har ikke taget det alvorligt, og nu har vi sat foden ned, ” forklarer ministeren.

Kort efter vedtagelsen i Rigsdagen har regeringen offentligt ret præcise forskrifter for tiden til undervisning og forberedelse i grundskole, specialskole, gymnasium, ligesom der også er fastlagt regler for arbejdet i daginstitutioner og fritidstilbud, der i Sverige også betegnes som lærerarbejde. I grundskolens 1.-6. klasse skal lærerne undervise 16-18 timer om ugen og have mindst den samme mængde tid til forberedelse og efterbehandling af sin undervisning. I 7. til 9. klasse skal lærerne undervise 14-17 timer om ugen.

”Hvis vi får det til at fungere, hvis skoleejerne tager ansvaret på sig, så bliver lærerjobbet attraktivt igen. Det har det været tidligere, men mange er stoppet, fordi de ikke kunne få lov at være lærere, men i stedet måtte være elevassistenter, vagtmestre og stedfortrædende forældre,” siger udskolingslærer på Gubbängsskolan i Stockholm Hanna Garberg til Vi Lärare.

Arbejdsgivere: Vil betyde besparelser

For selvom loven er vedtaget, er der stadig usikkerhed. Arbejdsgiverne - kommunerne og de private skolekoncerner - mener slet ikke, at de 2,6 milliarder svenske kroner, regeringen har afsat, rækker. De mener, at et år til at implementere de nye regler er alt, alt for lidt, og de forventer besparelser, så der bliver færre lærere og større klasser på de svenske skoler. Der er også indlagt mulighed for undtagelser fra lovens krav, hvis læreren vurderer, at det ikke vil gå ud over undervisningens kvalitet, for eksempel hvis læreren underviser en meget lille gruppe elever. Der må dog ikke gøres undtagelser begrundet i besparelser eller lærermangel, eller fordi skolen er lille og/eller ligger i et tyndtbefolket område.

”Vi kommer til at overvåge nøje og følge, hvad der sker, når reformen rulles ud,” siger forperson for forbundet Sveriges Lärare Anna Olskog og understreger vigtigheden af fagligt engagement, når de nye regler skal implementeres.

Sidst, men ikke mindst er der rigsdagsvalg i Sverige 13. september.  

Samtlige partier har ganske vist givet udtryk for, at de bakker op om kernen i reformen, men Sveriges Lärare giver alligevel udtryk for, at de ikke kender konsekvenserne af et muligt regeringsskifte.