Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En tidligere rod

Helle Lauritsen
Start debatten
6. marts 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'Jeg var slem før. Jeg var en rod. Er det ikke rigtigt, Frede?', spørger Michael med et skævt grin under kasketten. Han nærmer sig de 17 år og har gået på Midtbyens Ungdomsskole i Århus i trekvart år. Han vil ikke have sit efternavn nævnt.

Folkeskolen nr. 10 2003

Frede Bräuner giver Michael ret. Han var absolut slem før.

Faktisk har Michael for nylig fået et gavekort af skolen på 150 kroner, fordi han var den elev, der havde forandret sig mest i år.

'Jeg spiste meget slik, drak cola, spiste chokopops til morgenmad, spiste burgere og også slik indimellem. Men da jeg kom her, lavede jeg en kur med Frede med otte forskellige vitaminpiller om dagen. Jeg har også droppet cola', fortæller Michael.

'Jeg syntes, det lød spændende at prøve noget nyt, så det var okay med vitaminpillerne'.

Samtidig får Michael nu morgenmad og frokost på ungdomsskolen, og han spiser godt.

'Jeg har fået det bedre. Jeg er mere frisk hele dagen. Tidligere var jeg altid træt. Mit humør er anderledes nu, og jeg har det også bedre derhjemme. Jeg skændes ikke så meget med mine forældre mere'.

Michael fortæller, at han nu gider at lære noget i modsætning til tidligere.

'Jeg skal snart til eksamen, og så er jeg færdig med skolen. Så skal jeg slappe af og bagefter have en uddannelse som tømrer eller automekaniker'.

Lettere ved at lære

Henock Mehary er 15 år og har gået på Midtbyens Ungdomsskole i snart to år. 'Jeg kunne ikke følge med på min tidligere skole. Jeg har skiftet skole et par gange. Jeg var også urolig. Da jeg kom her, talte de om kost og vitaminpiller. Jeg spiste meget slik før, jeg spiser stadig noget, men ikke meget. Jeg var villig til at prøve det med kost og vitaminpiller', fortæller han.

Henock Mehary fik også morgenmad på sin tidligere skole.

'Jeg var meget træt før og sov meget i løbet af dagen. Nu er jeg ikke så træt mere, og jeg har også lettere ved at lære. Det er blevet meget anderledes'.

hlauritsen@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En tidligere rod

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS