Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En stridsmand fylder 70

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
4. oktober 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'For mig var skolen en plage, jeg blev aldrig skolemoden, og med god ret skønnede mine lærere, at jeg ikke var egnet til at komme i gymnasiet. Mit livs mange nederlag har imidlertid altid vendt sig til det bedste. Jeg kom på seminariet'.

Folkeskolen nr. 40 2001

Sådan skriver han om sig selv i antologien 'Husker jeg min skoletid?'

Fredag den 5. oktober fylder Holger Henriksen 70 år, og om eftermiddagen fejres han på Haderslev Seminarium - med festforelæsning, festskrift og sønderjysk kaffebord.

I et halvt århundrede har han kæmpet og stridt for den demokratiske skole. Titlen på hans nok mest kendte bog, 'Samtalens Mulighed - bidrag til den demokratiske didaktik', sammenfatter fornemt det, der er vigtigt for Holger Henriksen. Undervisning er et menneskeligt mellemværende, og gennem didaktikken har læreren ansvaret. Læreren skal på et demokratisk, humanistisk fundament tage ansvaret for sin undervisning og for den dannelse, som skolen har pligt til at give børnene.

Holger Henriksen var sammen med professor Jørn Lund med til at skrive den formålsparagraf, som folkeskolen nu arbejder under, og han har gennem alle årene - sammen med andre og som enmandshær - bekæmpet ethvert anslag mod skolen som demokratisk institution. Han er gået i flæsket på erfaringspædagogikkens mulige forførende overfladiskhed. Han har klædt flosklen om 'ansvar for egen læring' af, og han har raset mod 'den til læring halverede undervisning'.

Almendannelse kan kun forstås politisk, hvis den ikke skal blive til ideologi, siger Holger Henriksen, og gennem sine artikler, taler og bøger bekæmper han alle ismers forsøg på at voldføre folkeskolen og lærerne. Godt at han bliver ved.

Tillykke og tak til Holger Henriksen.

-th

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En stridsmand fylder 70

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS