En stærk kvindes exit

Det kom som en stor overraskelse, da undervisningsminister Ole Vig Jensen i sidste uge fyrede departementschef Inge Thygesen efter mere end 12 år på posten.

En medarbejder i ministeriet siger:

- Vi vidste godt, at deres fælles kemi ikke var den bedste, men regnede alligevel med, at uoverensstemmelserne havde lagt sig.

Inge Thygesen og Ole Vig Jensen nåede at arbejde sammen i næsten fire år.

Men til sidst blev kløften mellem den rendyrket liberalistiske departementschef og den radikale minister for dyb. For mens de radikales hjerte i høj grad ligger hos den svageste gruppe med de korte uddannelser, var departementschefen mere elitært orienteret mod universiteterne og forskning.

Kløften blev gravet endnu dybere af blandt andet et skandaleramt edb-projekt - ledet af departementschefen - der blev dobbelt så dyrt som planlagt og en Tvind-sag, hvor ministeren tilsyneladende ikke blev klædt ordentligt på af sin departementschef. Og derfor endte i et politisk stormvejr.

Og så var der også helt kontante problemer med kommunikationen.

Som en kilde siger: Ole Vig Jensen er indesluttet og fåmælt, og Inge Thygesen skulle jo leve af hans ideer.

Samtidig er Ole Vig Jensen typen, der får en sag igennem ved at forhandle og søge kompromisser, mens Inge Thygesen 'tror man kan tænke og regere sig til alt', som en udtrykker det.

Den markante Inge Thygesen nåede at sidde over 12 år i ministeriets chefstol. Hun fik gennemført decentralisering i hele uddannelsessystemet, men som flere kilder påpeger, så rakte hendes decentraliseringstanker ikke til departementet. Her samlede hun magten omkring sig i et stærkt sekretariat.

Hun var tidligere undervisningsminister Bertel Haarders opfindelse. Han hentede hende fra Finansministeriet, og hun overtog et ministerium, der - som en kilde siger - 'var lidt af et forsørgelseshjem'.

Det satte hun sig for at slanke og effektivisere. Så målrettet, at medarbejderne i begyndelsen protesterede voldsomt. Men Inge Thygesen gjorde det også med et blik for medarbejdernes udvikling. Som en ansat i ministeriet udtrykker det: Vi er skåret ned til sokkeholderne, men er til gengæld blevet løftet både udviklingsmæssigt og lønmæssigt.

Det er fra den første tid i ministeriet, at hendes tilnavn Isdronningen hænger ved. For Inge Thygesen er netop kendt for sin ubestridelige faglighed og effektivitet - ikke for sin medmenneskelighed.

Alligevel var hun vellidt blandt mange menige medarbejdere i ministeriet, men som en kilde tørt konstaterer: Det går galt, når de store slås.

Inge Thygesen er ansat indtil udgangen af 1997, hvor hun skal løse 'særlige' opgaver i ministeriet.

Alle kilder til artiklen har ønsket at være anonyme.

Mette Mørk er freelancejournalist.