Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En sikker investering

Gruppearbejde giver tid til intern evaluering og differentiering

John Villy Olsen
Start debatten
25. januar 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Når børnene tager ansvaret for deres egen læring, får den voksne tid til at gå rundt i grupperne og lytte sig frem til, hvor den enkelte elev er henne fagligt, og hvordan han eller hun kan hjælpes videre.

Folkeskolen nr. 04 1996

Marianne Gjelstrup har en 4. klasse sammen med sine kolleger Birger Tønnesen og Ann Hartmann på Højelse Skole i Køge Kommune. Siden 1992 har de gennemført tværfaglige projekter af to måneders varighed to gange om året med klassen.

Marianne Gjelstrup sammenfatter sine erfaringer sådan: Lærerne får tid til løbende intern evaluering og undervisningsdifferentiering i timerne - hvis ellers gruppearbejdet fungerer.

Det gør det kun, hvis eleverne føler ansvar for deres egen læring, og det gør de kun, hvis de helt fra forløbets begyndelse har været med til at bestemme, hvad , der skal arbejdes med, hvordan og hvorfor .

Det lyder som en simpel metodik, men den kommer ikke af sig selv. Marianne Gjelstrup understreger, hvor vigtigt det er, at eleverne træner målrettet i at stille disse nøglespørgsmål, helst fra 1. klasse.

Og lærerne skal have tålmodighed til den langsommelige proces, det er at have eleverne med i planlægningsfasen af et projekt eller et undervisningsforløb fra begyndelse til slut.

Krav til gruppearbejdet

- Men når eleverne selv har været med til at bestemme emnet og fastlægge problemet, så arbejder de også videre i grupperne, når vi går. De gør det ikke for vores skyld, men for deres egen, siger Marianne Gjelstrup.

En slags bevis på, at ansvaret for egen læring er noget, der skal læres - og kan læres - er de fire nye elever, der er kommet ind i klassen efter sommerferien.

- De var ikke vant til at tænke 'hvad', 'hvordan' og 'hvorfor', og det har givet problemer. Man kan ikke bare gå ind og gøre det, det skal læres, siger Marianne Gjelstrup.

- De to af dem kan det nu, men de to andre kan ikke rigtig endnu, så dem er vi nødt til at sætte ekstra ind overfor.

Hun og kollegerne har i børnesprog formuleret fire krav til gruppearbejde, som skal sikre, at alle er med.

- Vi har gerne villet undgå det, man oplever i de ældste klasser med gruppearbejde - der er nogen, der laver noget, og så sidder der to, som aldrig laver noget, siger Marianne Gjelstrup.

- Straks fra begyndelsen, når vores elever fremlagde et emne, spurgte vi dem bagefter, hvordan de hver især havde klaret de enkelte krav. Til sidst var de så vant til at medtænke gruppekravene, at de af sig selv - når de var færdige med at fremlægge indholdet - fortalte, hvordan gruppen havde arbejdet.

- Det ser vi som et udtryk for, at eleverne nu har ansvaret for deres egne læreprocesser. Ikke kun deres egen personlige læring, men hele gruppens.

Marianne Gjelstrup understreger, at elevernes kompetencer varierer lige så meget som i alle andre klasser, men de respekterer hinanden indbyrdes for, hvad de er, og hvad de kan.

100 procent sikker

Det psykiske arbejdsmiljø er så at sige blevet forbedret, og læreprocesserne er mere frugtbare end ved en mere traditionel undervisning, og Marianne Gjelstrup er nu indstillet på at tage skridtet fuldt ud: Eleverne skal ikke kun være medbestemmende i projektarbejderne, men også i de almindelige faglige forløb. Også selv om reel medbestemmelse koster meget tid.

- Faktisk var det børnene selv, der sagde, at de godt kunne tænke sig at være mere med til at bestemme, hvad vi skulle lave i dansk. 'Hvorfor er vi kun med til at bestemme, når det er projekter?' spurgte de. Eleverne gik herefter i gang med at finde ud af, hvad de allerede havde været igennem, hvad de var godt i gang med, og hvad de manglede, set i forhold til fagets formålsbeskrivelse.

- Derved blev børnene klædt på til at tage en beslutning om, hvad de ville lave i dansk de næste syv uger. De valgte for eksempel læsning fra, for det havde vi allerede lavet meget af, siger Marianne Gjelstrup.

- Det tog lang tid, for jeg lod børnene tale sig helt ud, så de kunne formulere deres reelle ønsker. Det ville have været meget nemmere, hvis jeg selv havde klaret planlægningen, men det var faktisk en meget flot proces, og det er en 100 procent sikker investering. Eleverne arbejder bedre og lærer mere, og jeg får tid til at evaluere og differentiere.-

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En sikker investering

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS