En særlig historie

Det hele begynder med en mand, der sutter på et kæmpe holdkæftbolsje, så det er svært at forstå, hvad han siger. Det tegnede godt, men begyndelsen blev det mest særlige ved denne forestilling. På scenen står et smukt gammelt dukketeater, som Gustav Lund i skikkelse af Morten Danckert har reddet fra at blive smidt ud, og det er omsorgen for gamle ting, som er denne forestillings lille håb. Her viser Morten Danckert sin fascination og sit engagement, men når det gamle dukketeater og dukkerne dør på grund af teknisk dårlig dukkeføring og manglende skuespil, så blegner håbet. Den nye forestilling virker ufærdig og mangler en kærlig dramaturgisk hånd. Hjertet synes at være på rette sted, men der er intet hjerteblod at finde. "En særlig Historie" handler om at finde sin egen melodi, men historien er simpelthen for mat, den vil for lidt, og det den vil overskygges af manglende struktur og teknisk kvalitet. Til slut pakker Gustav Lund en fin lirekasse ud og byder publikum et bolsje, fordi han har fødselsdag. Det var der vist ingen, som troede på… Bolsjet vil sikkert vække begejstring, men måske smage en smule bittert oven på skuffelsen. De virker lidt trætte dernede i Ribe. De virker en smule tilbagelænet. Og det virker som om, de i denne forestilling ikke helt har fundet melodien, men i stedet for trænger til en opstrammer.

Mette Stentoft