Kaninda har været barnesoldat i sit østafrikanske land, det fiktive Lasai.
Han bortføres/adopteres af en religiøs sekt og bosættes i London hos sektens leder. Familiens jævnaldrende teenagedatter får rodet ham ind i en lokal bandekrig, hvor hans frygtløshed bliver en styrke.
Han planlægger flugt, men kærligheden til den nye søster sejrer, og han forsones med sin indbildte fjende.
Bogen igennem læser vi i flashbacks, hvad drengen har været igennem i borgerkrigen.
Det er blodigt og kulørt. 'Stormfulde Højder' for drenge, men slutningen er ren FN-lyrik og ugeblad. Det er måske værd at prøve et udlån til 8. klasses læsehadere?
En rigtig soldat
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.