Marie Klarskov læser ernæring og sundhed med speciale i sundhedskommunikation. Hun prøver at skabe studenter-netværk på tværs af professionsbachelorerne i ernæring og sundhed. Hun mener, at de studerende på ernærings- og sundhedsuddannelserne kan få meget ud af at blive medlem af Lærerstuderendes Landskreds (LL).
"Vi kan lære meget om studenterpolitik. Vi kan lære om, hvordan man gør sin uddannelse gældende politisk. Det mangler vi i dag. Der er en masse problemstillinger, vi kan tage op. Eksempelvis mangler der praktikpladser til kliniske diætister", siger Marie Klarskov.
På kongressen gik LL's formand Line Hjarsø på talerstolen og takkede DLF for, at de vil hjælpe LL i processen med at optage de ny medlemmer.
Marie Klarskov håber, at hjælpen også bliver økonomisk.
"Vi håber, der bliver afsat resurser til, at LL kan hjælpe PB'erne. LL har meget tjek på de lærerstuderende, men knap så meget på PB'erne", siger Marie Klarskov.
Allerhelst ville hun have haft en studenterorganisation for studerende på ernærings- og sundhedsuddannelserne.
"Det er ikke vores egen studenterorganisation, sådan som vi blev lovet, da Formidlerne og DLF blev lagt sammen, men det her er et skridt på vejen", siger Marie Klarskov.
Én organisation for alle DLF's studentermedlemmer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.