Én lærer til 36 elever

Fredericia har som frikommune fået lov til at afprøve fleksibel holddannelse og årgangsdannelse. Det har resulteret i forsøg, hvor blandt andet 36 3. klasses elever undervises 10 lektioner om ugen med kun en lærer. I andre klasser er holdene på 30-32 elever til en lærer i alle ugens lektioner med undtagelse af fysik, hvor skolens fysiske rammer sætter naturlige begrænsninger for holdstørrelsen.

"Virkeligheden er, at der står en lærer med 36 elever derude. Det er ikke rimelige arbejdsforhold, og det giver dårligere undervisning. Det er en frustrerende situation, også for elever og forældre", siger formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling. Lærerkredsen har haft en dialog med politikerne og forvaltningen før sommerferien, men det førte ingen vegne ifølge kredsformanden, og han har derfor sendt sagen videre til Danmarks Lærerforening.

I DLF har man set på sagen, og der er nu sendt et brev til Undervisningsministeriet med en meget kraftig opfordring til, at ministeriet undersøger, om kommunen lever op til de krav, der fulgte med dispensationen fra klasseloftet på 28 elever. Der bliver nemlig ikke levet op til kravene efter lærernes opfattelse, men vilkårerne skal overholdes, hvis evalueringen af forsøget skal kunne bruges til en fremtidig udvikling af folkeskolen, skriver DLF i brevet.

Forældre, skolebestyrelse og lærere skal inddrages Det er andet år, forsøget med anderledes holddannelse kører i Fredericia, og modsat sidste år, hvor det kun var på en enkelt skole, er forsøget i år bredt ud til stort set alle skoleafdelinger i større eller mindre grad. Problemet for Per Breckling og hans kollegaer er dog, at kravene til forsøget ikke længere bliver overholdt. Fra Undervisningsministeriets side var kravene blandt andet, at forsøgene kun blev gennemført på de folkeskoler, der aktivt har tilvalgt ordningen med inddragelse af skolebestyrelser, forældre og medarbejdere. Derudover skal de tildelte lærerresurser med henblik på tilrettelæggelsen matche såvel elevtal som faglig forsvarlig undervisning.

"Der er visse formalia for at sikre forsvarlige forhold, og i år overholder forsøget ikke disse. Medarbejderne er godt nok blevet orienteret, men de har ikke aktivt tilvalgt det. Skolebestyrelser og forældre er slet ikke blevet orienteret", fortæller Per Breckling og tilføjer, at det er vigtigt også at inddrage forældrene for at sikre et godt skole-hjem-samarbejde.

En ny byge af dispensationer er på vej på skoleområdet

Hen over sommerferien er 18 skoler blevet slået sammen til fem, og Per Breckling mener ikke, at de nye skolebestyrelser har været ordentligt orienteret om forsøget, som i princippet skulle godkendes igen. Derudover er der heller ikke tildelt nok lærerresurser til en faglig forsvarlig undervisning.

"Jeg hører fra medlemmerne, at forældrene tager afstand fra de store hold. For halvanden uge siden stod en far frem i den lokale avis og kritiserede det", siger Per Breckling.

Formand for børne- og ungdomsudvalget i Fredericia Kommune, Peder Hvejsel (V), mener, at kommunens forsøg overholder de udstukne rammer. De har netop fået lov til at eksperimentere med andre måder at danne klasser på end de gængse metoder.

"Der er ikke tale om en spareøvelse. Det er forsøg på at udnytte resurserne på en bedre måde ved i perioder at lade én lærer samle store klassegrupper mod til gengæld at få lærerresurser til i andre perioder at kunne undervise mindre hold", siger Peder Hvejsel til Fredericia Dagblad.