Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En kort fornøjelse

Den danske folkeskoles sommerferie hører til de korteste i Vesteuropa

Jan Kaare
Start debatten
20. juni 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er ganske vist. Den forestående sommerferie i den danske folkeskole er ikke spor for lang.

Folkeskolen nr. 25 1996

Faktisk er den en af de korteste, når man sammenligner med andre lande i Den Europæiske Union.

Det fremgår af en rapport om organisering af skoletid udgivet af Eurydice - The European Education Information Network.

Hvis man inddeler i en skala med seks trin, hvor landene med den længste sommerferie placeres øverst, ligger Danmark med sine syv uger på det næstnederste trin. I bunden kommer Tyskland og de yngste elever i Holland med seks uger, hvor mellemskoleeleverne dog har syv ugers ferie.

Skolerne i England, Wales og Skotland holder også lukket i seks uger, men i Nordirland lukker de otte uger, og det bringer Storbritannien højere op på skalaen.

Island har ubestridt den længste ferie. Ingen andre skolevæsener i Vesteuropa sender eleverne hjem i 13 uger - fra 1. juni til 31. august. Men det skal med, at de hverken har efterårs- eller vinterferie.

I Sydeuropa er der tradition for at lukke skolerne i juni, juli og august af den simple grund, at temperaturerne i den varmeste del af året gør undervisning til en vanskelig affære. Derfor er der intet mærkeligt i, at Grækenland og Spanien har 11-12 ugers sommerferie, og at Portugal har ti uger.

Men det er næppe forklaringen på, at man i Sverige og Finland også har ti ugers sommerferie.

Frankrig, Italien, Østrig og Luxembourg udgør den bløde mellemvare med ni ugers skolefri, og i samme gruppe kommer de yngste elever i Irland, der dog giver mellemskoleeleverne fri fire uger længere.

Norge nøjes med otte ugers sommerferie, og det samme gør den tysktalende del af Belgien, mens de fransk- og flamsktalende dele holder sig til ni uger.

De store forskelle i feriernes længde udlignes, hvis man ser på samtlige fridage året rundt, og hvis man ser på det antal timer, som skoleeleverne bliver undervist, bliver billedet vendt op og ned. Rapporten sammenligner det antal timer, som skoleelever i niårsalderen bliver undervist per år, og med vores 660 timer kommer Danmark i bunden sammen med med Norge, Island og Finland. Alle andre lande ligger på et højere timetal.

I toppen gør Holland og Luxembourg sig bemærket med henholdsvis 1.000 og 936 timers undervisning.

Jan Kaare er freelancejournalist.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En kort fornøjelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS