En klage om mobning kan koste lærere jobbet

En lærer var millimeter fra at blive afskediget, da Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgjorde, at der havde fundet ”mobning eller lignende” sted i en af lærerens klasser. Kun fordi DLF argumenterede med, at afskedigelsen var usaglig, beholdt læreren sit job – men blev flyttet til en anden skole.

Mobning defineres normalt som en gruppes længerevarende, systematiske drilleri eller følelsesmæssige overgreb mod en person. Det havde ingen nævnt noget om i denne klasse. Familien til en elev klagede over, at læreren talte hånende og latterliggørende til hele klassen. Læreren har undervejs forklaret, at der var tale om jokes og ironi, og efter samråd med sin leder holdt læreren op med at bruge ironi og sarkasme, som altså skræmte en eller flere elever.

”Der sker præcis det, vi frygtede, da klageinstansen skulle oprettes”, siger formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

”Der er ikke tale om et klagenævn af eksperter, som undersøger sagen grundigt og taler med de involverede. Nej, instansen læser sagens akter og træffer en afgørelse. At blive beskyldt for mobning er noget af det værste, der kan ske for en lærer, og det kan ikke passe, at en klage fra ét barns forældre skal få de konsekvenser”, siger udvalgsformanden.

Elever og forældre kan klage til instansen under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis de oplever problemer med mobning på skolen, og skolen ikke gør nok for at stoppe det. Men der er ikke tale om en domstol, hvor en person er på anklagebænken, og der sker derfor ingen afhøringer af hverken vidner eller involverede personer.

”Eleven, som klagen handler om, bliver partshørt ved hjælp af et spørgeskema, som forældrene kan hjælpe barnet med at udfylde. Men lærerne bliver på intet tidspunkt partshørt af klageinstansen. Deres perspektiv indgår på den måde slet ikke i klageinstansens afgørelse”, fortæller jurist i Lærerforeningen Rikke Bøttern Nielsen, som har været bisidder for blandt andre læreren i den omtalte sag.

Citater taget ud af kontekst

Den juridiske afdeling i DLF har læst dybt i klageinstansens afgørelser, fordi der har været andre sager med klager over lærere.

Rikke Bøttern Nielsen har også søgt om aktindsigt i sagen med omtalte lærer og har fået udskrifter fra blandt andet Aula og e-mails, hvor forældrene har klaget til skolen. Det er de papirer, skolens svar, trivselsmålinger i klassen og elevens besvarelse af spørgeskemaet, som Den Nationale Klageinstans mod Mobning har baseret sin afgørelse på.

”Meningen med klageinstansen er at sikre, at skoler griber ind over for mobning blandt eleverne, men her klager forældre over en konkret lærer, så i stedet skal instansen håndtere en konflikt mellem de voksne. Det var ikke meningen, og man kan spørge, om klageinstansen overhovedet er egnet til det, og hvor stiller det læreren? Pointen er, at læreren ikke er kommet til orde forud for afgørelsen, som derfor fastslår unuanceret, at klassens lærer har skabt et usundt undervisningsmiljø”, siger Rikke Bøttern Nielsen.

Forældrene giver i deres klage eksempler på, hvad læreren har sagt til klassen, men citaterne er efter Lærerforeningens mening taget ud af kontekst, så man kan ikke se, at det er foregået i sjov, forklarer Thomas Andreasen.

”Nogle lærere bruger ironi og sarkasme som en del af deres undervisning og lærerpersonlighed, for det er også en del af den verden, eleverne skal ud i. Og helt ærligt, jeg ville være ked af, hvis der slet ikke måtte være nogen former for ironi og sarkasme tilbage i skolen, fordi det måske kan blive misforstået”, siger han.

I den omtalte sag skrev forældrene til 80 procent af eleverne en støtteerklæring til læreren, hvori de netop giver udtryk for, at det ville være et kæmpe tab for skolen, hvis læreren ikke kom tilbage, fordi læreren med sin facon giver en levende, underholdende, legende og ikke mindst lærerig undervisning.

”Jeg kender ikke pågældende lærer, og det er klart, at der kan være lærere, hvis adfærd gør, at de ikke kan fortsætte som lærere. Men det rigtige ville være, at hvis der kommer en klage, så holder man et møde og får talt om tingene. Det kan være, at læreren har brug for at blive vejledt af sin leder, som det også er sket i den her sag. Men det kan ikke være rigtigt, at en instans, som aldrig har talt med læreren, skal føre til, at vedkommende mister sit arbejde”, siger Thomas Andreasen.

Instans hører ikke læreren

Den Nationale Klageinstans mod Mobning indstillede ikke læreren til afskedigelse, understreger chefkonsulent og leder af instansen Lisbeth Alnor fra DCUM.

”Det ligger uden for vores område, om en afgørelse skal have ansættelsesretlige konsekvenser, men det er ikke beskrevet i lovgivningen, at vi kun skal behandle klager over mobning mellem elever. Det kan også være fagpersoner, som skaber et utrygt undervisningsmiljø”, siger hun.

Alligevel partshører instansen ikke lærere, der klages over.

”Vi behøver ikke at høre læreren, for læreren er ikke part i sagen. Det er skolens ansvar at sikre et trygt undervisningsmiljø, så skolen er part i sagen sammen med forældre og elever. Derfor er det op til skolen at høre læreren. Det håber jeg, at skolen har gjort i den konkrete sag”, siger Lisbeth Alnor.

Hun går ud fra, at skoleledere er klar over, at de skal partshøre lærere, der klages over:

”Skolelederne kender den lovgivning, de arbejder under, så det vil jeg absolut tro, at de ved. De inddrager selvfølgelig personalet for at finde ud af, hvad der er op og ned i en sag”.

Klageinstansen gør ikke opmærksom på, at det er skolelederens opgave at partshøre læreren, i de informationspapirer, der følger med til skolen i en klagesag.

”Vi oplyser, at skolen skal inddrage forældre, elever og pædagogisk personale, og vi tilbyder sparring, rådgivning og vejledning. Det benytter mange skoler sig af”, siger Lisbeth Alnor.

Den omtalte lærer blev hverken partshørt af sin skoleleder eller kommune, fortæller læreren til Folkeskolen. Læreren har altså ikke haft mulighed for at forklare, at de enkeltstående udsagn, som forældrene beskylder læreren for at have sagt i klassen, faldt, mens der efter lærerens mening var god stemning, og lærer og elever lavede sjov.

”Forpligtelsen til at partshøre det pædagogiske personale og herunder læreren ligger hos skolen og i kommunen, så det er deres ansvar”, gentager Lisbeth Alnor.

Når klageinstansen skal afgøre en sag, sætter et team af jurister, socialrådgivere og pædagogisk personale sig sammen, men de efterlyste ikke en partshøring af omtalte lærer, inden de afgjorde, at læreren havde skabt et usundt undervisningsmiljø.

”Hvis vi mangler oplysninger, efterspørger vi dem, men vi har ikke manglet noget i den konkrete sag”, siger Lisbeth Alnor.

DLF er parat til at rejse sager

Fordi klageinstansen skriver, at der finder ”mobning eller lignende” sted i en sag, hvor der er klaget over en navngiven lærer, vurderer DLF’s advokat Camilla Bengtson, at der er tale om en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed. Og en forvaltningsmyndighed skal leve op til ”officialprincippet” om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse.

”Det mener jeg ikke, at klageinstansen gør, når den ikke har partshørt læreren, samtidig med at det i afgørelsen vurderes, at det er læreren, som har mobbet eleverne”, siger Camilla Bengtson.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF, stemmer i:

”Det er helt skævt. Selvfølgelig skal lærerens version af sagen indgå på samme måde som klagen fra forældrene. En offentlig myndighed som DCUM har vejledningspligt og bør som minimum vejlede skolen i, at den skal indhente en redegørelse fra læreren. Det ansvar kan klageinstansen ikke lægge fra sig”, siger han.

Hvis andre sager ender med fyring, er DLF umiddelbart indstillet på at køre en sag mod pågældende kommune. Og det sker ikke blot af hensyn til de pågældende lærere, forklarer Thomas Andreasen.

”Det er meget utrygt for resten af personalet på de skoler, hvor vi har set de her sager. Og generelt hører vi, at lærere er bange for at blive beskyldt for noget af forældre. Derfor har vi for nylig sendt et inspirationsmateriale ud til, hvordan man lokalt kan fastlægge et beredskab for, hvordan man håndterer forældreklager”, siger formanden for arbejdsmiljøudvalget i DLF.

Skoleledere er også utilfredse

Blandt landets skoleledere er der også bekymring over måden, klageinstansen opererer på. Ligesom DLF var Skolelederforeningen kritisk, da klageinstansen blev etableret, men næstformand Dorte Andreas havde ikke forudset, at en kommune ville gå så vidt som at skride til fyringer. For også lederforeningen har oplevet medlemmer komme i klemme i klageinstansen.

”Vi havde frygtet, at lærere og ledere ville blive beskyldt for, at de ikke havde gjort nok for at undgå mobning blandt eleverne, men ikke det her. Klageinstansen skal ikke bruges til at finde skyldige. Den er ikke en domstol, men bør gå i dialog med skolerne langt tidligere, end når afgørelsen er truffet af en jurist, som sidder langt væk”, siger Dorte Andreas.

Også DLF har hele tiden haft en kritisk tilgang til, om instansen er den rette måde at håndtere mobning på.

”Når forældre griber til klageinstansen, er konfliktniveauet højt. Alligevel er jeg overrasket over, at instansen udpeger ansvarlige for et udfordrende undervisningsmiljø. Så handler det ikke om, hvorvidt skolen har levet op til sin handleforpligtelse om undervisningsmiljø og mobning, men om at placere skyld individuelt. Det er skudt helt forbi målet”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det er blandt andet gået for vidt, fordi instansen alene bygger sine afgørelser på skriftlige dokumenter, mener DLF’s formand.

”Det er den værst tænkelige model, for det sætter retssikkerheden for lærere og skoleledere ud af spil, når de ikke har mulighed for at bidrage. Det er meget kritisabelt”.

Loven op til revision

Politikerne vedtog en såkaldt solnedgangsklausul om, at de ville tage loven op til revision efter fem år, da de indførte mobbeklageinstansen i 2017. Det er siden udskudt til 2027.

Danmarks Lærerforening vil have klageinstansen skruet tilbage til, at den alene tager stilling til, om en skole har levet op til sin handleforpligtelse mod mobning.

”Instansen skal ikke forholde sig til, hvorvidt en lærer har gjort noget forkert eller rigtigt, og den skal ikke træffe afgørelser, som har ansættelsesretlige konsekvenser”.

Gordon Ørskov Madsen vil også se på, hvordan man kan løse konflikter i opløbet.

”Vi ser flere og flere konflikter mellem skole og forældre, så vi har brug for indsatser forud for egentlige klagesager. Man kan for eksempel bringe mediering ind til at få samtalen i gang, så problemet bliver løst. Eller kommunerne kan oprette en taskforce i skoleforvaltningen. Der er masser af muligheder, men det har fået alt for lidt fokus. Vi vil tage op med KL og Skolelederforeningen, hvordan vi bevæger os væk fra et stift klagesystem til lokale løsninger og virkningsfulde værktøjer”, siger Gordon Ørskov Madsen.