En håndbog om et fag

Redaktøren er professor i pædagogisk psykologi på RUC og har samlet 20 forfattere fra ind- og udland til at skrive bogens 18 kapitler. Den er opdelt i fem temaer: I. Indledende meldinger om pædagogik og modernitet, II. Pædagogisk psykologi, III. Pædagogiske felter, IV. Pædagogisk sociologi og V. Pædagogik og politik. Pædagogiske felter, det er forestillinger om børn og ungdom, minoritetskulturer i folkeskolen og informationsteknologi.

Bogen ønsker at medvirke til at sætte folk i stand til at reflektere over deres egen tænkning og læring i hverdagen - og dermed overveje hensigtsmæssigheden af den mere dagligdags og ureflekterede praksis.

Den henvender sig til studerende, der møder faget pædagogik, og det bliver så især pædagog-, lærer- og universitetsuddannelserne. En så omfattende målgruppe er krævende at skrive til i samme omslag, og det synes at være et problem for forfatterne og kan blive det for brugerne: studerende og lærere.

Kapitlerne har kvalitet, men de lægger sig på meget forskellige niveauer med hensyn til at åbne for de mange, teoretisk ladede og ofte tunge begreber, der bruges løs af. Nogle af forfatterne rækker klart ud efter at nå læseren, for eksempel Jens Bjerg med Fortællinger om opdragelse og undervisning, Lars Jacob Muschinsky med Pædagogik som fag og Peter Ø. Andersen med Forestillinger om og billeder af børn og barndom; det sidst nævnte er en rundtur i landets pædagogiske tænkning, tidens og den nærmeste fortids pædagogiske ideologer (aktørerne er nævnt) og deres børnesyn; det er, så man klukker.

Der er pædagogiske vitaminer i mange kapitler. Et eksempel: Günther Kress, professor i pædagogik ved London University, med Repræsentation, læring og subjektivitet: Et socialsemiotisk perspektiv (hvabehar, en titel, der da vil noget!), skriver om børns læring af sprog og andre tegnsystemer som for eksempel billeder, og sætter det i direkte sammenhæng med skolens brug af tekster, billeder og bøger. Det skulle være pligtlæsning (og lystlæsning) for læsepædagoger, skolens psykologer og børnehaveklasseledere.

Det er ikke muligt at give alle kapitler ord med på vejen. Det meste er rigtig godt, men det er ikke tilgængeligt på grundbogs/grunduddannelsesniveau det hele; der er opvisninger af, hvor mange begrebslige bolde der kan holdes i luften påén gang, og det er mange, og også det er læseværdigt, selv om det ikke er letlæseligt; den slags forudsætter, at man har læst mere end én bog om pædagogisk psykologi og filosofi. Det gør bogen ujævn, men det gælder stort set for alle de artikelsamlinger, jeg har haft i hænderne.

Der er tematisk rimelig balance i bogen, men er sådan en bog reelt en grundbog? Jeg synes, det mere er en håndbog, hvorfra man kan vælge efter lyster, interesser, nødvendigheder.

Det rejser et spørgsmål for mig: Hvordan indpasser man en sådan bog (godt et kilo) i en uddannelse? At læse det hele er næppe muligt - og i hvert fald for de fleste umuligt rent fagligt.

Vi har haft nogle tiår, hvor studiet i et fagområde byggede på temabøger, som interesserede gruppen. Projektarbejde. Det blev meget ofte til pluklæsning i stedet for udvælgelse og fordybelse i det eksemplariske. Så nu er grundbogen der igen. Det er (selvfølgelig) udtryk for en reaktion på og refleksion over erfaringer fra undervisning af studerende.

Jeg synes nu, de studerende havde bedre (bedst?) af - som antydet - at den blev langet over bordet som håndbog, hvorfra man sammen med den mest vidende i lokalet, læreren i faget, kan udvælge, og hvor man kan læse sig frem til og ind på væsentlige temaer. Der er vel stadig pædagogisk mod til 'huller' i den systematiske lærdom? Så der til gengæld blive overskud til grundighed og mere intensiv bearbejdning af andet?

Pædagogik

- en grundbog til et fag

Redigeret af Jens Bjerg

606 sider, 395 kroner

Hans Reitzels Forlag