Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

En gysende bog, hvor strandvasker må rime på kioskbasker

Vi har lige halloween bag os for denne gang, men har man ikke fået uhygge nok, kan man få endnu et fix i denne samling noveller for læsere uden sarte nerver.

Foto: Cecilie Rosdahl
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
2. november 2023, kl. 08:21
Start debatten

Når forfatteren Ellen Holmboe folder sig ud med gysende historier, er der fuld plade på uhyggen, og der lægges overhovedet ikke fingre imellem. Fem korte faktatekster med lokalhistorisk islæt er afsættet til de fem gysernoveller, der udgør Gys fra Gilleleje. I den første – Bær mig hjem – flytter Karl og hans far ind i et gammelt hus, der knager og brager, og Karls nervesystem kommer snart på overarbejde. Karl møder den lidt mærkelige dreng, Aske, og mødet med ham og et spøgelse, der tvinger Karl til at bære sig hjem, får det til at gyse i Karl – og læseren. I øvrigt flettes Aske som en elegant pointe behændigt ind i alle fem historier.

Fakta:

Gys fra Gilleleje

Forfatter: Ellen Holmboe

320 kroner

120 sider

Forlag: Løse Ænder

Rødt glas handler om en flaskepost med et barsk brev indeni, en rød flaske, der fatalt nok smadres af to søstre, og den dag i dag kan man møde to gamle koner, der går på stranden hver dag og søger efter skårene til den røde flaske i håbet om, at flasken måske kan klinkes… I Skrevet i vand er skoleeleven Cloé tilhænger af hårde fakta, og klassekammeraten Magnus´ bedstefar kommer på hårdt arbejde, da han er gæstelærer i klassen, hvor han skal fortælle om overtro og spøgelser. Cloé er mildt sagt tvivlende, men må lære en benhård lektie til sidst...

Philip er så afgjort til computerspil i Spillet er i gang, men finder ud af, at der er andre spil end computerspil med grumme slutninger og historien Dem som ingen græder over tager udgangspunkt 100 år tilbage i tiden med en historie om en lille fiskerfamilie, der rammes af en frygtelig tragedie, og elegant sættes de tidligere historier i et nyt lys og knyttes sammen. Ellen Holmboe skåner ikke sin læser!

Gys fra Gilleleje er fem veldrejede spøgelseshistorier, og Ellen Holmboe fortæller spændende, letforståeligt og med stor energi. Hun får en til at tænke: Er der mere mellem himmel og jord end som så?? Det må blive en bestseller langt uden for Gilleleje og omegn.

PS: Fornem forside af Peter Snejbjerg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En gysende bog, hvor strandvasker må rime på kioskbasker

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS