En god chance for at dø

Ny dokumentarserie om unges stofmisbrug 'De vilde unge' er tre tv-programmer af Anja Dalhoff, som tidligere har lavet prisbelønnede programmer om unges livsbetingelser. De nye, hvis målgruppe er de 15-25-årige, handler primært om stofmisbrug.

Første program handler om de unge selv, deres oplevelser og opfattelse af sig selv, omgivelserne og misbruget, i andet program møder vi forældrene - det er mødrene, også når faderen stadig er til stede - og til sidst repræsentanter for behandlingssystemet. De unge er dog selv med i alle tre programmer.

De unge, som alle er i behandling, er Christian, som er 19, hans kæreste Christina, Nicolai, som er 21, men så umoden og stenet, at han virker langt yngre, og endelig den (nu!) fornuftige Jens. Nicolai er på hash, Christian og Christina tog lidt af hvert, især speed og ecstasy, men også LSD, som også Jens tog foruden ecstasy og svampe.

Der er et udtalt behov for sådanne nye programmer, som kan tale til tidens børn og unge, og det er da også noget, man sagtens kan vise som led i undervisningen uden at komme på kant med noget eller nogen. Det demonstreres, så også de fleste unge vil kunne gennemskue det, at de såkaldt vilde unge ikke er så vilde endda, men under den popsmarte og/eller barske overflade er selvusikre stakler, som angler efter nærhed, kærlighed og ikke mindst indhold i en tilsyneladende meningsløs tilværelse, og som bruger stofferne (samt tåbelig adfærd og kriminalitet) til at fylde i hullet eller til at dække over det. Således er overskriften et citat, og selv om det måske blot drejer sig om den sædvanlige forveksling af risiko og chance, fortæller fortalelsen dog noget om problemet.

Beskrivelsen af de unge, samtalerne med dem, deres forældre og behandlerne er sagligt fine, omend nogle scener og ikke mindst dialogerne virker (re)konstruerede, og der er på trods af titlen ikke meget for husarerne. Filmene er langtfra provokerende, men der er mange gode afsæt til samtaler, dels faglige, saglige, dels eksistentielle og moralske. Således ser vi i en scene, hvor Christian og hans mor har et skænderi, fordi han har ladet sig pierce i brystvorten, at kameraet illoyalt zoomer ind på moderens ørestikker.

Problemet med sådanne pæne programmer er, at de sagtens kan tale til fornuftige unge, som ikke kunne drømme om at begive sig ud i sådanne selvdestruktive eventyr, men at de ikke får fat i risikogruppen. Dels unge, som ikke fatter rækkevidden og konsekvenserne, dels andre, som er hamrende ligeglade, fordi risikoen lige netop er grunden til, at de gør det. Her hjælper ingen information eller moralprædiken, kun 'kærlighedens stærke arm'. For en af årsagerne er måske, at vi med vor såkaldt progressive og liberale pædagogiske grundtone gør de unge en bjørnetjeneste. Når grænserne ligger for langt ude, må man også langt ud for at bryde dem og opleve spændingen ved det.

Også det kan læses ud af de tre udmærkede små film. De sendes på TV2 den 16., 23. og 30. maj klokken 21.30 og kan senere lånes hos Det Danske Filminstitut.