En gåde i December

Velgørende at få en kalenderhistorie, strækkende sig over hele december op til juleaften, der ikke handler om nisser og trolde, men om tre børn i alderen fra ti til 12 år i 1870'ernes København. Forfatteren udnytter fint og overbevisende sit store kendskab til byens historie og dens geografi. Med få, men præcise virkemidler skildrer hun tre vidt forskellige hjem med lige så forskellige opvækstvilkår. Børnene tilhører hvert sit sociale lag, fra decideret overklasse til egentligt proletariat. Og dog finder de tre, med den kvikke Petrea som drivende kraft, sammen om en fælles spændende opgave. Det drejer sig om en formodet nedgravet skat, som de tilsyneladende også finder. Men ak, det armerede skrin indeholder blot gulnede papirer. Opbygningen af historien er en dreven fortællers værk. Selve handlingen med skattejagten er dog en ret ordinær sag. Plausibelt at de ihærdige skattegravere får udbetalt en kongelig findeløn, men at de tre familier pludselig forenes juleaften er lovlig meget af det gode. Fremstillingen af børnenes væremåde inden da er imidlertid så rammende, at det rigeligt opvejer den sødladne forsoning til sidst. Med den nævnte begrænsning er bogen en underholdende og letlæst indføring i hovedstadens hverdagsliv - også dens autoritære skoleforhold - for cirka 130 år siden.